Pressemeddelelse

Ældste Nelson bliver hædret af det katolske trossamfund

Ældste Nelson bliver hædret af det katolske trossamfund

Den 4. november 2016 –  indsendt af TRACIE CAYFORD CUDWORTH Mormonleder kalder reaktionen på flygtninge for ›bemærkelsesværdig‹

Det katolske trossamfund i Utah (CCS) anerkendte præsident Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ved dets årlige Humanitarian Awards Dinner (humanitære prisuddeling) på Little America Hotel i Salt Lake City fredag den 4. november 2016. Talsperson for ofre, Elizabeth Smart, og den katolske ærkebiskop, John C. Wester fra Santa Fe i New Mexico, blev også hædret for deres humanitære indsats ved begivenheden.

       

»Jeg er dybt beæret over at modtage denne pris,« sagde præsident Nelson. »Det er særligt betydningsfuldt for mig, da det kommer fra venner, jeg sætter pris på og der selv er stålsatte eksempler på deres hengivenhed til mennesker i nød.«

Ved sin tale til prisuddelingen sagde han: »Som mange af jer ved, har jeg brugt hele min professionelle karriere på at redde liv – fysiske liv – som hjertekirurg. Jeg føler mig hjemme blandt jer, da I også redder liv – redder liv fra afsavn, modløshed og fortvivlelse.«

»Vi føler os beærede over, at CCS er i stand til at ære SDH-Kirken for alt det gode, de gør for CCS,« sagde Bradford Drak, administrerende direktør for CCS. »Det er helt enkelt en glæde for to trossamfund at arbejde så tæt sammen.«

Det katolske trossamfund i Utah (Catholic Community Services of Utah) giver mad og anden hjælp til de sultne, hjemløse og flygtninge. Der serveres mere end 1.000 måltider og et gennemsnit på 450 mennesker bliver hjulpet hver dag i Salt Lake City. CCS distribuerer mere end 1,4 millioner kg mad i det nordlige Utah hvert år og yder hjælp til flere end 600 flygtninge ved at assistere hundrede af immigranter med deres ansøgninger og flygtningebørn, der kommer uledsaget til USA.

     

»Når vi taler om flygtninge, er vores hjerte blevet rørt, næsten ødelagt, mens vi på det seneste har set de ufattelige vanskeligheder, som millioner har måttet udholde,« sagde præsident Nelson under middagen. »De har begivet sig ud på en lang og farlig rejse over farefulde farvande eller vidstrakte ørkener til ofte ugæstfrie omstændigheder. De har efterladt deres ejendele og mange af deres nærmeste.«

Det er et år siden at Kirkens Første Præsidentskab udstedte et brev, hvori de opfordrede medlemmerne til at hjælpe flygtninge i hele verden.

»Reaktionen på denne opfordring har været bemærkelsesværdig,« sagde præsident Nelson. »Tusindvis af værter har prøvet at hjælpe på bedste vis. Mange af disse gode intentioner har kun været mulige på grund af det forarbejde, som allerede er blevet udført af vores venner i det katolske trossamfund og International Rescue Committee (den internationale redningskomité) og andre flygtningebosættelses organisationer her og i hele USA.«

Ærkebiskop Wester var den niende biskop i Salt Lake City fra 2007 til 2015. Han udviklede nogle stærke venskaber med mormonske ledere, mens han var i Utah. Ærkebiskop Wester var formand for bestyrelsen for CCS. Under hans ledelse fordobledes CCS Immigration og flygtningebosættelse i størrelsen. Han medvirkede til at overtage aftensmadtjenesten i St. Vincent de Pauls spisesal. Han vedbliver med at være fortaler for immigranter og flygtninges rettigheder på nationalt plan.

Smart er en sidste dages hellig, som blev kidnappet fra sit hjem i 2002 som 14-årig og overlevede sine ni måneders prøvelser. Drake sagde, at hun kan relatere til dem, som har lidt, og give håb til dem, som har været udsat for tragedier.

       

Præsident Nelson tilføjede: »Jeg udtrykker også påskønnelse for at blive anerkendt sammen med ærkebiskop John C. Wester og søster Elizabeth Smart Gilmour, som også har dedikeret og fortsat dedikerer deres liv til gavn for vores brødre og søstre i nød. Vi deler alle samme forpligtigelse til Herrens kald. Han hjalp de lamme, de blinde, enkerne, de forældreløse, de faderløse og de undertrykte.«

CCS afholder en årlig indsamlings prisuddeling for at skabe opmærksomhed om dets programmer. I løbet af årene har de hædret den afdøde ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum og hans hustru Barbara; Kirkens Præsiderende Biskopråd, præsident Dieter F. Uchtdorf andenrådgiver i Det Første Præsidentskab og hans hustru Harriet og ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.