En partner i fredens sag

En partner i fredens sag

En partner i fredens sag

Pressemeddelelse

En partner i fredens sag

Første del i en serie på syv dele om international religionsfrihed

Lande med mere religionsfrihed har mere fred. Og lande med mindre religionsfrihed har mindre fred.

Det siger mange undersøgelser.[1] Det kan synes ulogisk. Når alt kommer til alt, skaber religionsfrihed så ikke mere spænding ved at tillade flere trosretninger? Deler religionsfrihed ikke uundgåeligt samfundet? Erfaringerne siger nej.

Når vi tænker på fred, så tænker vi generelt på et område uden krig, en nation uden strid eller en by uden vold. Men fred er mere end bare fraværet af konflikt. Fred er vanen med at inddrage forskellighederne, vanen med at bilægge uoverensstemmelser mellem fjender. Det er en kultur med en retfærdig tankegang. Selv de mest fredelige samfund har strid, men de lader det ikke splitte dem ad.

Tænk på Brasilien, det land med mindst religiøse restriktioner i verden. Mens befolkningen er gået fra at være romerskkatolske til at tilhøre pinsebevægelsen, være protestanter eller tilhøre andre kirker, så har det lykkedes dem at undgå en bred sekterisk konflikt. »Ud fra niveauet af ændringen af religion i Brasilien,« siger researcher Brian Grim, »er det især værd at lægge mærke til, at … der ikke har været nogen rapporterede tilfælde af fjendtlighed over for konverteringer eller forkyndelser.«[2]Selvom det ikke er perfekt, så har dialogen mellem de forskellige religiøse samfund håndteret spændingen.

Fred har mange faktorer – folkets historie, regeringens opbygning, det finansielle miljø og niveauet af politisk inklusion. Religionsfrihed er også afgørende. Lande, der beskytter mange forskellige trossamfund, har tendens til at have færre væbnede konflikter, større personlig og politisk frihed, større frihed for pressen og økonomien, bedre sundhedsforhold, højere indkomster, bedre uddannelse og en generel højere menneskelig udvikling.[3]

Verden synes at bevæge sig ved store, upersonlige kræfter. Det finansielle marked, militære alliancer, internationale organisationer og den regerende elite spiller alle en rolle i at forme samfundet. Men når man graver lidt dybere, ser man en diskret helhed, hvor den personlige samvittighed er aktiv – søgen efter mening, bemyndigelsen til at søge et formål, udtrykke vores overbevisninger, forme identiteten i selskab med trosfæller og friheden til at skifte religion. Nøglespørgsmålet for fred er, hvorvidt vi kan stole på hinanden for at ære vores forskellige religiøse veje. Kan vi have en fælles respekt?

Professor Nilay Saiya forklarer, hvorfor det er vigtigt: »Religionsfrihed tilskynder til fredelige religiøse former for aktivitet ved at skabe plads til religiøse grupper, så de frit kan udøve deres tro, bringe deres religiøst orienterede ideer ud i offentligheden, bidrage positivt til samfundet og tage del i debatten gennem åbne kommunikationskanaler, og derved lade forskellige perspektiver blive hørt og fratage ekstremister muligheden for automatisk at vinde kampen og folks hjerte og sind.«[4]

Når folk bliver fremmedgjort af disse former for offentlig kontrol, så føler de, at de ikke har nogen indflydelse på deres samfund, og nogle tager endda drastiske skridt. Det er en af grundene til, at professor Saiya tilføjer, at »lande med religiøs frihed er mindre påvirkelige over for og ikke opfordrer til religiøs vold.«[5]

I sidste ende, så handler religionsfrihed ikke om at eliminere rivaler og skræmme folk til at være enige med majoriteten. I stedet handler religionsfrihed om at opnå fred mellem forskelligheder og mindske frygt, så alle folk kan have tillid til deres retmæssige plads i samfundet.

 

[1] Se Brian J. Grim og Roger Finke, The Price of Freedom Denied, 2011; »Five Key Questions Answered on the Link Between Peace and Religion«, Institute for Economics and Peace in conjunction with the Religious Freedom and Business Foundation, s. 17-18; Nilay Saiya, »Does Religious Liberty Encourage or Curb Faith-Based Terrorism?«, Religious Freedom Institute, 12. juli 2016.

[2] Brian Grim, »Brazil: A Lesson in the Peaceful Navigation of Religious Change«, Religious Freedom Project, Berkley Center for Religion, Peace & World Affairs, Georgetown University, 1. juni 2015.

[3] Brian J. Grim og Roger Finke, The Price of Freedom Denied, 2011, s. 206.

[4] Nilay Saiya, »Does Religious Liberty Encourage or Curb Faith-Based Terrorism?« Religious Freedom Institute, 12. juli 2016.

[5] Nilay Saiya, »The Religious Freedom Peace«, The International Journal of Human Rights, 9. Juni 2015.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.