Pressemeddelelse

Er mormoner kristne? (del 2)

Sidste dages hellige tror på en gengivet kristendom

En anden antagelse anvendt til at påstå, at sidste dages hellige ikke er kristne, er at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ikke kommer fra den traditionelle linje af kristne kirker i dag: Sidste dages hellige er ikke romerskkatolsk, græskkatolsk eller protestantisk. Sidste dages hellige tror, at præstedømmets myndighed til at handle i Guds navn ved englebetjening blev gengivet eller bragt tilbage til jorden til Joseph Smith. Dette er den »genoprettede«, ikke »reformerede« Jesu Kristi Kirke. Den sidste dages hellige tro på en gengivet kristendom er med til at forklare, hvorfor så mange sidste dages hellige fra 1830’erne og til i dag har konverteret fra andre kristne trosretninger. Disse konvertitter opfattede ikke og opfatter ikke sig selv som forladende den kristne fold, de er blot taknemlige over at lære om og blive en del af den genoprettede Jesu Kristi Kirke, som de tror tilbyder fylden af Herrens evangelium, en mere fuldstændig og rig kristen kirke – åndeligt, organisatorisk og lærdomsmæssig.

Medlemmer af trosbekendende kirker antager ofte fejlagtigt, at alle kristne altid har været enige og nødvendigvis må være enige om en historisk statisk, monolitisk samling af læresætninger. Mange lærde har imidlertid anerkendt, at kristne i århundreder har været voldsomt uenige om stort set hvert eneste spørgsmål om teologi og praksis, hvilket har ført til dannelsen af en mangfoldighed af kristne trosretninger. Selvom læren i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er forskellig fra mange af de trosbekendende kristne kirker, så svarer den til den tidlige kristendom. Personer, der oprigtigt elsker, tilbeder og følger Kristus, bør være fri til at påberåbe sin forståelse af læren i henhold til sin samvittigheds bud uden at blive kaldt for ikkekristne.

Denne artikel er den anden af en serie på tre.

Læs første del her

Læs tredje del her 

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.

Download foto »