Pressemeddelelse

Er mormoner kristne? (del 3)

Sidste dages hellige tror på en åben kanon

En tredje begrundelse til at betegne sidste dages hellige som ikkekristne vedrører deres tro på en åben kanon af hellig skrift. De, der kommer med dette argument om, at være kristen betyder, at man principielt samtykker i sola scriptura, eller at Bibelen er tilstrækkelig i sig selv. Men at hævde, at Bibelen er Guds eneste og endelige ord – mere specifikt Guds endelige nedskrevne ord – er at hævde mere om Bibelen, end den selv hævder. Intet sted hævder Bibelen, at alle åbenbaringer fra Gud skal samles i en enkelt bog, som for evigt er urørlig, og at man aldrig kan modtage yderligere hellig skrift ved åbenbaring.

Desuden er ikke alle kristne kirker sikre på, at kristendommen skal defineres ved forpligtelse over for en lukket kanon. Faktisk synes argumentet for udelukkelse på grund af en lukket kanon kun at blive brugt til at udelukke sidste dages hellige fra at blive kaldt kristne. Ingen gren af kristendommen begrænser sig selv udelukkende til den bibelske tekst, når der træffes lærdomsmæssige beslutninger, og i anvendelsen af bibelske principper. Den romerskkatolske kirke bruger fx kirkens traditioner og magisterium (dvs. lærere, herunder paver og råd) til at komme med svar. Protestanter, især de evangeliske, går til lingvister og skriftlærde for at finde deres svar, så vel som til kirkeråd og trosbekendelser fra tiden efter Det Nye Testamente. For mange kristne er disse råd og trosbekendelser lige så kanoniske som Bibelen selv. For at etablere læresætninger og for at forstå den bibelske tekst vender sidste dages hellige sig til levende profeter og til yderligere bøger med hellig skrift – Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle.

Sammen med Det Gamle og Det Nye Testamente støtter Mormons Bog et utvetydigt vidnesbyrd om Jesus Kristus. En passage siger, at Mormons Bog »skal stadfæste sandheden« af Bibelen »og skal kundgøre for alle stammer, tungemål og folk, at Guds lam er den evige Faders Søn og verdens frelser, og at alle mennesker skal komme til ham, ellers kan de ikke blive frelst.« I Mormons Bogs flere end 6.000 vers henviser den til Jesus Kristus næsten 4.000 gange og ved over 100 forskellige navne: »Jahve«, »Immanuel«, »hellige Messias«, »Guds lam«, »Israels Forløser« osv. Mormons Bog er virkelig »Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus«, som dets titelblad hævder.

Konklusion

Konvertitter verden over tilslutter sig fortsat Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til dels på grund af dens lærdomsmæssige og åndelige særkende. Denne særegenhed skyldes den viden, der er gengivet til denne jord, sammen med Helligåndens kraft, der er til stede i Kirken på grund af den gengivne præstedømmemyndighed, -nøgler og -ordinancer og fylden af Jesu Kristi evangelium. Frugterne af det gengivne evangelium er ses hos de trofaste medlemmer.

Selv om medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige intet ønske har om at gå på kompromis med den genoprettede Jesu Kristi kirkes særlige kendetegn, ønsker de at samarbejde med andre kristne – og mennesker fra alle trosretninger – om at erkende og afhjælpe mange af de moralske og familiemæssige problemer, som samfundet møder i dag. Den kristne samtale er rigere med det, som de sidste dages hellige medbringer til bordet. Der er ingen god grund til, at kristne trosretninger afviser hinanden, når der aldrig har været et mere påtrængende behov for enighed i forkyndelsen af Jesu Kristi guddommelighed og lære.

Denne artikel er sidste del af en serie på tre.

Læs første del her

Læs anden den her

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.