Newsroom
Kommentar

Essay: Beretninger af det Første Syn

Joseph Smith skrev ned, at Gud Fader og Jesus Kristus viste sig for ham i en lund af træer nær sine forældres hjem i den vestlige del af staten New York, da han var omkring 14 år gammel. Bekymret over sine synder og usikker på, hvilken åndelig sti, han skulle følge, søgte Joseph vejledning ved at overvære møder, læse hellige skrifter og at bede. Som svar modtog han en himmelsk tilkendegivelse. Joseph delte og dokumenterede ved flere lejligheder det Første Syn, som oplevelsen blev kendt som. Han skrev selv eller udpegede skrivere til at skrive fire forskellige beretninger af synet.

Joseph Smith offentliggjorde to beretninger af det Første Syn, mens han levede. Den første af disse, som i dag kendes som Joseph Smith – Historie, blev kanoniseret i Den Kostelige Perle og blev således den bedst kendte beretning. De to ikke-offentliggjorte beretninger, som blev optegnet i Joseph Smiths tidligste autobiografi og en tidligere dagbog, blev generelt glemt indtil historikere, der arbejdede for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, genopdagede og offentliggjorde dem i 1960’erne. Siden dengang er disse dokumenter blevet diskuteret adskillige gange i Kirkens blade, i værker trykt af kirkeejede og kirke-affilierede trykpresser, og af sidste dages hellige forskere andetsteds[1]. Ud over førstehåndsberetningerne er der også fem beskrivelser af Joseph Smiths syn, som blev skrevet ned af hans samtidige[2].

De forskellige beretninger af det Første Syn fortæller en konsistent historie, selv om de naturligvis adskiller sig i fokus og detaljer. Når et individ genfortæller en oplevelse i forskellige omgiver til forskellige tilhørere, forventer historikere, at hver beretning vil fokusere på forskellige dele af oplevelsen og indeholde unikke detaljer. Faktisk eksisterer forskelle lig dem, som findes i beretningerne af det Første Syn, i de adskillige skriftlige beretninger af Paulus’ syn på vejen til Damaskus og apostlenes oplevelse på Forklarelsens Bjerg[3]. På trods af forskellene er der dog fortsat en grundlæggende overensstemmelse i alle beretningerne af det Første Syn. Nogle har fejlagtigt argumenteret for, at enhver variation i genfortællingen af historien er bevis på opdigtning. Tvært imod gør den rige historiske optegnelse os i stand til at lære mere om denne bemærkelsesværdige begivenhed, end vi kunne, hvis den var mindre veldokumenteret.

Beretninger af det Første Syn

Hver beretning af det Første Syn af Joseph Smith og hans samtidige har sin egen historie og kontekst, der påvirkede, hvordan begivenheden blev genkaldt, fortalt og skrevet ned. Disse beretninger behandles i det følgende.

Beretningen af 1832: Den tidligst kendte beretning af det Første Syn og den eneste beretning, der er skrevet i Joseph Smiths egen håndskrift, findes i en kort, ikke-offentliggjort autobiografi skrevet af Joseph Smith i anden halvdel af 1932. I beretningen beskrev Joseph Smith sin bevidsthed om sine egne synder og sin frustration over ikke at kunne finde en kirke, der var magen til den, han havde læst om i Det Nye Testamente, og som ville lede ham til forløsning. Han fokuserede på Jesu Kristi forsoning og den personlige forløsning, den tilbød. Han skrev, at »Herren« viste sig for ham og tilgav ham hans synder.

Som et resultat af synet oplevede Joseph glæde og kærlighed, selv om, at han – som han bemærkede – ikke kunne finde nogen, som troede på hans beretning. Læs beretningen af 1832 på engelsk her.

Beretningen af 1835: I efteråret 1835 berettede Joseph Smith sit Første Syn til Robert Matthews, en besøgende i Kirtland, Ohio. Genfortællingen, som blev skrevet ned i Josephs dagbog af hans skriver Warren Parrish, fokuserer på Josephs forsøg på at lære hvilken kirke var rigtig, den modstand han følte, mens han bad, og tilsynekomsten af en guddommelig person, som kort efter blev fulgt af en anden. Denne beretning gør også opmærksom på tilsynekomsten af engle i synet. Læs beretningen af 1835 på engelsk her.

Beretningen af 1838: Den beretning af det Første Syn, som er bedst kendt af sidste dages hellige i dag, er den fra 1838. Den blev først udgivet i 1842 i Times and Seasons, Kirkens avis i Nauvoo, Illinois, og var en del af en længere historie, der blev dikteret af Joseph Smith mellem perioder præget af intens modstand. Hvor beretningen af 1832 fokuserer på den mere personlige historie om Joseph Smith som en ung mand, der søger tilgivelse, fokuserer beretningen af 1838 på synet som begyndelsen af Kirkens »tilblivelse og fremgang«. Ligesom beretningen af 1835 er fortællingens centrale spørgsmål, hvilken kirke var rigtig. Læs beretningen af 1838 på engelsk her.

Beretningen af 1842: Skrevet som svar på redaktør på Chicago Democrat John Wentworths forespørgsel om information om de sidste dages hellige. Denne beretning blev offentliggjort i Times and Seasons i 1842. (»Wentworth-brevet«, som svaret almindeligvis kaldes, er også kilden til Trosartiklerne[4].) Beretningen, som er tiltænkt et publikum, som ikke er bekendte med mormoners tro, er koncis og ligefrem. Ligesom i tidligere skildrer Joseph Smith den forvirring, han oplevede, og tilsynekomsten af to personer som svar på sin bøn. Det følgende år sendte Joseph Smith denne beretning med mindre ændringer til en historiker ved navn Israel Daniel Rupp, som udgav den som et kapitel i sin bog He Pasa Ekklesia [Hele Kirken]: An Original History of the Religious Denominations at Present Existing in the United States[5]. Læs beretningen af 1842 på engelsk her.

Andenhåndsberetninger: Ud over disse beretninger af Joseph Smith selv blev fem beretninger skrevet af samtidige, som hørte Joseph Smith tale om synet. Læs disse beretninger her.

Argumenter angående beretningerne af Joseph Smiths Første Syn

Forskelligheden og antallet af beretninger af det Første Syn har fået nogle kritikere til at rejse tvivl om, hvorvidt Joseph Smiths beskrivelser stemmer overens med virkeligheden bag hans oplevelse. To argumenter føres ofte mod hans troværdighed. Det første betvivler Joseph Smiths erindring af begivenhederne. Det andet rejser tvivl om, hvorvidt han forskønnede elementer i historien med tiden.

Erindring. Et argument angående beretningerne af Joseph Smiths Første Syn påstår, at historiske beviser ikke støtter Joseph Smiths beskrivelse af religiøs vækkelse i Palmyra, New York, og dens omegn i 1820. Nogle hævder, at dette underminerer både Josephs påstand om usædvanlig religiøs iver og selve beretningen af synet.

Alligevel støtter dokumentariske beviser Joseph Smiths udtalelser om vækkelserne.

Den egn, han boede i, blev berømt for dens religiøse iver og var uden tvivl en af arnestederne for religiøse vækkelser. Historikere henviser til egnen som »det over-brændte distrikt« fordi prædikanter opslidte landet, idet de afholdt lejrvækkelser og søgte konvertitter i løbet af det tidlige 1800-tal[6]. For eksempel fandt et metodistisk lejrmøde sted i juni 1818 i Palmyra, og den følgende sommer forsamledes metodisterne igen i Vienna (nu Phelps), New York, 24 kilometer fra familien Smiths gård. En omrejsende metodists dagbøger dokumenterer meget religiøs røre i Josephs geografiske område i 1819 og 1920. De rapporterer, at pastor George Lane, en metodistisk vækkelses-præst, var i det område begge år og talte om »Guds metode til at frembringe reformationer[7]«. Dette historiske bevis stemme overens med Josephs beskrivelse. Han sagde, at det usædvanlige religiøse røre »begyndte hos metodisterne«. Faktisk oplyste Joseph, at han begyndte at »hælde noget til metodistsekten[8]«

Forskønnelse. Det andet argument, som ofte føres mod beretningerne om Joseph Smiths Første Syn er, at han forskønnede sin fortælling med tiden. Dette argument fokuserer på to detaljer: Antallet og identiteten af de himmelske væsener, Joseph Smith gav udtryk for at have set. Beretningerne af Joseph Smiths Første Syn beskriver de himmelske væsener i flere detaljer, jo nyere de er. Beretningen af 1832 siger: »Herren åbnede himlene for mig, og jeg så Herren.« Hans beretning af 1838 siger: »[Jeg så] to personer,« en af hvilke introducerede den anden som »min elskede Søn«. Som følge af det har kritikere argumenteret for, at Joseph Smith lagde ud med at omtale ét væsen – »Herren« – og har senere påstået at set både Faderen og Sønnen[9].

Der er andre og mere konsistente måder at se beviserne på. En grundlæggende overensstemmelse i fortællingen over tid må anerkendes fra begyndelsen: Tre af de fire beretninger oplyser tydeligt, at to personer viste sig for Joseph Smith i det Første Syn. Outlieren er Joseph Smiths beretning af 1832, som kan læses, som om den henviser til enten en eller to personer. Hvis en læsning af teksten henviser til ét himmelsk væsen, vil det sandsynligvis være den person, som tilgav Joseph sine synder. Ifølge senere beretninger fortalte den første guddommelige person Joseph Smith, at han skulle »høre« den anden, Jesus Kristus, som så leverede hovedbudskabet, som inkluderede et budskab om tilgivelse[10]. Joseph Smiths beretning af 1832 kan have fokuseret på Jesus Kristus, overbringeren af tilgivelse.

En anden måde, man kan læse beretningen af 1832 på, er, at Joseph Smith henviste til to væsener, som han begge kaldte »Herre«. Argumentet om forskønnelse bygger på antagelsen, at beretningen af 1832 kun beskriver tilsynekomsten af ét guddommeligt væsen. Men beretningen af 1832 siger ikke, at kun ét væsen viste sig. Bemærk, at de to henvisninger til »Herren« er adskilt i tid: Først åbner »Herren« himlene, og så ser Joseph Smith »Herren«. Denne læsning af beretningen stemmer overens med Josephs beretning af 1835, som har én person, der viser sig først, fulgt af en anden kort derefter. Så kan beretningen af 1832 altså rimeligvis læses som, at Joseph Smith så ét væsen, som så åbenbarede et andet, og at han kaldte dem begge »Herren«: »Herren åbnede himlene for mig, og jeg så Herren[11]

Josephs tiltagende specifikke beskrivelser kan således læses med overbevisende styrke som bevis på øget indsigt, som er blevet akkumuleret med tiden, på basis af erfaringer. Forskellene mellem beretningen af 1832 og de senere beretninger kan til dels have noget at gøre med forskellene mellem det skrevne og det talte ord. Beretningen af 1832 repræsenterer den første gang, hvor Joseph Smith forsøgte at nedskrive sin historie. Samme år skrev han til en ven, at han følte sig fængslet af »papir, pen og blæk og et skævt, ødelagt, spredt og ufuldkomment sprog«. Kan kaldte det skrevne ord et »lille, trangt fængsel[12]«. De senere beretningers udvidelse kan nemmere forstås og endda forventes, når vi anerkender, at de sandsynligvis blev dikteret – et nemt og komfortabelt medie for Joseph Smith, og et, der nemmere lod ordene flyde.

Konklusion

Joseph Smith vidnede flere gange om, at han oplevede et usædvanligt syn af Gud Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Hverken sandheden om det Første Syn eller argumenterne mod det kan bevises alene ved brug af historisk forskning. At kende sandheden om Joseph Smiths vidnesbyrd kræver, at hver oprigtig sandhedssøgende studerer optegnelsen og så udøver tilstrækkelig tro på Kristus til at spørge Gud i oprigtig, ydmyg bøn, om optegnelsen er sand. Hvis den søgende spørger med oprigtig hensigt om at handle på det svar, som Helligånden åbenbarer, vil sandheden af Joseph Smiths syn være åbenbar. På denne måde kan hver person vide, at Joseph Smith talte ærligt, da han erklærede: »Jeg havde set et syn; jeg vidste det, og jeg vidste, at Gud vidste det, og jeg kunne ikke fornægte det[13]

Kirken anerkender bidragene fra forskere til det historiske indhold, der præsenteres i denne artikel. Deres arbejde er brugt med tilladelse.

Ressourcer

[1] Se fx James B. Allen, »Eight Contemporary Accounts of the First Vision—What Do We Learn From Them?« Improvement Era, 73, (1970): s. 4-13. Richard L. Anderson, »Joseph Smith’s Testimony of the First Vision«, Ensign, april 1996, s. 10-21; Milton V. Backman, Joseph Smith’s First Vision: The First Vision in Its Historical Context (Salt Lake City: Bookcraft, 1971; 2. udg., 1980); Steven C. Harper, Joseph Smith’s First Vision: A Guide to the Historical Accounts (Salt Lake City: Deseret Book, 2012).

[2] Alle disse beretninger blev gengivet i Dean C. Jessee, »The Earliest Documented Accounts of Joseph Smith’s First Vision,« i John W. Welch, red., med Erik B. Carlson, Opening the Heavens: Accounts of Divine Manifestations, 1820-1844 (Provo og Salt Lake City: Brigham Young University Press og Deseret Book, 2005), s. 1-33.

[3] Beretninger af Paulus’ syn: Apostlenes Gerninger 3: 3-9; 22: 6-21; 26: 12-18. Beretninger af apostlene på Forklarelsens Bjerg: Matthæusevangeliet 17: 1-13; Markusevangeliet 9: 2-13; Lukasevangeliet 9: 28-36.

[4] Hele brevet kan findes i Joseph Smith, »Church HistoryTimes and Seasons 3 (1. marts 1842), s. 706-10.

[5] Joseph Smith, »Latter day Saints,« i I. Daniel Rupp, He Pasa Ekklesia: An Original History of the Religious Denominations at Present Existing in the United States (Philadelphia, J. Y. Humphreys, 1844), s. 404-10.

[6] Whitney R. Cross, The Burned-Over District: The Social and Intellectual History of Enthusiastic Religion in Western New York, 1800-1850 (Ithaca, N.Y.: Cornwell University Press, 1950); Paul E. Johnson, A Shopkeeper’s Millennium: Society and Revivals in Rochester, New York, 1815-1837 (New York: Hill and Wang, 1983); Nathan O. Hatch, The Democratization of American Christianity (New Haven: Yale University Press, 1989).

[7] Benajah Williams’ dagbog, 15. juli 1820, kopi i Church History Library, Salt Lake City; stavning normaliseret.

[8] Beretningen af 1838 (Joseph Smith – Historie 1: 5, 8).

[9] Beretningen af 1832: Joseph Smith History, ca. sommeren 1832, 3, i Joseph Smith, »Letter Book A,« Joseph Smith Collection, Church History Library, Salt Lake City); beretningen af 1838 (Joseph Smith – Historie 1: 17).

[10] Beretningen af 1832 (Joseph Smith – Historie 1: 17); beretningen af 1835 (Joseph Smith, »Sketch Book of the use of Joseph Smith, Jr.,« journal, 9-11. november 1835, Joseph Smith Collection, Church History Library, Salt Lake City.

[11] Beretningen af 1832: Joseph Smith History, ca. sommeren 1832, 3, i Joseph Smith, »Letter Book A,« Joseph Smith Collection, Church History Library, Salt Lake City).

[12] Joseph Smith til William W. Phelps den 27. november 1832, Joseph Smith Collection, Church History Library, Salt Lake City; tilgængelig på www.josephsmithpapers.org.

[13] Beretningen af 1838 (Joseph Smith – Historie 1: 25).

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.