Tilgængelige udgaverLuk vinduet
« Globale nyheder
Luk vinduet
Kommentar —  29 November 2012

FLDS-ranch stormet i Texas 

Frankfurt am Main — 

Det amerikanske politi stormede for nylig ranchen Zions Længsel i Texas, USA, der ejes af en polygam splintergruppe fra sidste dages hellige-bevægelsen, FLDS. De er imidlertid ikke mormoner, og har intet tilhørsforhold til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Mormoner praktiserer ikke flerkoneri

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ophørte med at praktisere flerkoneri i 1890 og har absolut ingen tilknytning til en polygam gruppe i Texas, der kalder sig selv »Den Fundamentalistiske Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige«.

I 1998 sagde Kirkens daværende præsident, Gordon B. Hinckley: »Jeg ønsker kategorisk at fastslå, at denne kirke ikke har noget som helst at gøre med dem, som praktisere flerkoneri. De er ikke medlemmer af denne kirke. De fleste af dem har aldrig været medlemmer. ...«

»Hvis nogle af vore medlemmer afsløres i at praktisere flerkoneri, bliver de udelukket, hvilket er den mest alvorlige straf, Kirken kan pålægge. Ikke alene er de involverede i direkte modstrid med landets love, de er også i modstrid med denne kirkes love.«

Der findes ikke »mormonfundamentalister« eller en »mormonsk sekt«

Udtrykket »mormon« er et øgenavn, der almindeligvis anvendes om medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Der findes ikke et udtryk som »mormonfundamentalist«, og der er heller ikke »mormonske sekter«. Et mere korrekt udtryk for at henvise til disse polygamistiske gruppe er »polygamistiske grupper«. At inkludere ordet »mormon« er misvisende og uakkurat.

Associated Press Stylebook, det autoritative opslagsværk for journalister og mediearbejdere i USA, siger: »Ordet mormon kan ikke passende anvendes på de andre … kirker, der opstod efter splittelsen efter [Joseph] Smiths død.«

Retningslinjer vedrørende omtale: Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet.

Beslægtede emner