Pressemeddelelse

Kirken lancerer »Følg ham«-initiativ for at nå internetbrugere

Verdensomspændende påskeinitiativ runder sit tredje år

Et verdensomspændende initiativ med fokus på Jesus Kristus forventes at nå mere end ti millioner mennesker på verdensplan denne påske. »Føg ham«-kampagnen, der blev lanceret søndag den 13. marts af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige omfatter sociale medier, udstillinger i udvalgte besøgscentre, redskaber for medlemmer og missionærer samt købet af reklamer på internetsider.

Initiativets opstart er i påsken, men kirkeledere planlægger at dele budskaberne om Kristus hele året. Mormoner tror, at vi alle, fordi Frelseren lever, kan have håb, glæde, fred, omvende os og modtage evigt liv, hvis vi lytter til hans kald: »Kom så og følg mig« (Lukas 18:22).

»Det er baseret på Händels ›Messias‹ og ›Halleluja‹-koret, som oprindeligt blev lavet i forbindelse med påsken, selv om vi bruger det ofte til jul,« sagde ældste Brent H. Nielson (linket er på engelsk) fra De Halvfjerds og øverste leder for Missionsafdelingen, der sponsorerer Kirkens initiativ.

En ny to minutters video optaget i Israel, Los Angeles og New York vil blive lagt ud på internettet på FollowHim.mormon.org og på Kirkens app Gospel Library. Videoen viser unge voksne fra hele verden.

»Påskeinitiativet blev filmet med den opvoksende generation, og dem, der ser den, vil elske den. Det er en fantastisk video,« sagde ældste Nielson. »De, som ser den, vil forstå, at »halleluja« er ensbetydende med vores kærlighed til Frelseren, vi tilbeder ham, og det vil indgå som en del af den fejring, som vi ønsker at vise.«

Kirken har også produceret en anden animeret video, som fortæller, hvordan Jesu Kristi forsoning og hans opstandelse hjælper folk med at overvinde død, skyldfølelse, smerte og andre byrder i deres dagligdag. Download disse videoer og uddelingskort ved at besøge mormon.org/download eller læs på engelsk om påskedagene i Jesu Kristi liv.  

Udstillinger kan ses på Kirkens engelsktalende besøgscentre verden over. Besøgscentret ved templet i Mexico City, Mexico vil have en udstilling på spansk.

Hjemmesiden og videoerne vil være tilgængeligt på 29 sprog: Albansk, armensk, cebuano, dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, hollandsk, indonesisk, italiensk, japansk, kinesisk, koreansk, kroatisk, lettisk, norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, spansk, svensk, tagalog, thai, tjekkisk, tysk, ukrainsk og ungarsk.

Ældste Nielson udtalte, at »Følg ham«-initiativet er beregnet til at give mormoner og personer i andre trossamfund materialer, som de kan dele på sociale medier og sprede budskabet om Jesus Kristus.

Dette indhold, der kan deles med andre, lægges ud på de sociale medier på mormon.org, Facebook, Twitter, Google+, Pinterest og Instagram. Reklame for hjemmesiden på YouTube vil vises påskesøndag den 27. marts i Argentina og Mexico. De, der deler indhold på nettet, opfordres til at bruge hashtagget #Halleluja.

Ud over dette vil et virtuelt »Halleluja«-kor med Mormon Tabernakelkoret blive lagt ud på hjemmesiden den 13. marts. Det viser individuelle videoer, der er lagt på YouTube af over 2.000 personer i alle aldre, som vil gå sammen med Mormon Tabernakelkoret og skabe et kæmpe, virtuelt »Halleluja«-kor. Samarbejdet med koret sker samtidig med udgivelsen af dets seneste indspilning af Georg Friedrich Händels »Messias«.

Missionsafdelingen har de sidste tre år sponsoreret initiativer til jul og påske for at nå et bredere publikum med Kirkens budskab om, at Jesus Kristus lever. Kirkeledere håber at den seneste mediesatsning for at række ud vil være lige så stor en succes, som tidligere jule- og påskeinitiativer, der fokuserede på Jesu Kristi fødsel og opstandelse.

I december blev juleinitiativet »En frelser er født« set af millioner af mennesker på verdensplan. Videoen blev set mere end 50 millioner gange.

Kirken lancerede sit første påskeinitiativ i 2014 med en ugelang kampagne, der hed »På grund af ham«. I december 2014 omfattede det månedslange initiativ: »Han er gaven«, en video, der blev set 34 millioner gange. Videoen i påsken 2015: »Fordi han lever«, blev set næsten 30 millioner gange.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.