Emne

Tempelklædning

Siden oldtiden har mænd og kvinder omfavnet hellig musik, forskellige former for bøn, religiøst tøj ladet med symbolik, gestusser og ritualer for at udtrykke deres inderste følelser af hengivenhed mod Gud.

De mange forskellige udtryksformer er så bredt omfavnende og forskellige som menneskeslægten, og dog har alle ultimativt det samme formål: At forbinde den troende med genstanden for deres hengivenhed på den mest personlige måde – at drage sig nærmere Gud.

For dem uden for en bestemt trosretning kan ritualerne og beklædningen virke uvante. For deltagerne kan de dog vække sjælens dybeste følelser, motivere dem til at gøre godt, endda forme retningen for et helt liv fyldt af tjeneste.

Nonnens ordensdragt. Præstens præstejole. Jødens bedesjal. Muslimens kalot. Den buddhistiske munks saffronfarvede rober. Alle er en del af den livlige glasmosaik, som udgør menneskets hengivenhed til Gud.

Ikke al religiøs beklædning vises offenetligt. Nogle former anvendes kun på steder, hvor der tilbedes. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges tempelrober, kendt som det hellige præstedømmes klædning, bæres kun inden for mormontempler og er reserveret til troens højeste sakramenter. Den hvide farve symboliserer renhed. Der er ingen distinktioner eller gradstegn på den. Man kan ikke skelne mellem kirkens seniorapostel og de nyeste medlemmer, når de begge er klædt i den. Mænd og kvinder bærer tilsvarende tøj. Denne enkle klædning kombinerer religiøs symbolik med ekkoer fra antikken, som reflekteres i Anden Mosebogs antikke skrivelser.

I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er der ikke nogen ydre religiøs beklædning i almene gudstjenester.

Og dog bærer mange trofaste sidste dages hellige en klædning under deres tøj, som har dyb religiøs betydning. Det består af en over- og underdel og har udseende meget lig almindeligt, konservativt undertøj. Man henviser almindeligvis til det som »tempelklædningen«, eller i daglig tale på dansk »garments« – et engelsk ord for beklædningsgenstande i almindelighed.

Nogle mennesker kalder ukorrekt tempelklædningen magisk, eller »magisk undertøj«. Disse ord er ikke kun uakkurate, men også fornærmende for medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dage Hellige. Der er intet magisk eller mystisk ved tempelklædningen, og kirkens medlemmer beder om den samme grad af respekt og følsomhed, godvillige mennesker ville give enhver anden tro.

Tempelklædningen bæres af kirkens voksne medlemmer, som har afgivet hellige løfter om troskab mod Guds befalinger og Jesu Kristi evangelium i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges templer.

For kirkens medlemmer repræsenterer den beskedne tempelklædning, som bæres under ens almindelige tøj, sammen med de symbolske rober, der bæres under tilbedelsen i templet, det hellige og personlige aspekt af deres forhold til Gud og deres forpligtelse til at leve gode, ærbare liv.

Tempelklædningens historiske baggrund

Bibelen indeholder mange henvisinger til særlig religiøs påklædning. I Det Gamle Testamente instrueres israelitterne specifikt om at gøre deres beklædning til personlig påmindelse om deres pagter med Gud (se 4. Mosebog 15:37-41). Faktisk har religiøst tøj for nogle mennesker altid været en vigtig del af at integrere tilbedelse med dagligdagets liv. Sådan en praksis giver genklang hos sidste dages hellige i dag.

Hvordan bør medierne rapportere om tempelkbelædning?

På grund af tempelklædningens personlige og religiøse natur, beder kirken om, at medierne rapporterer om emnet med respekt, idet de behandler sidste dages helliges tempelbeklædning på samme måde, som de gør med religiøs beklædning fra andre trossamfund. At gøre grin med eller tage let på helligt tøj er stærkt fornærmende for sidste dages hellige.

 

 

 

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.