Officiel udtalelse

Udtalelse om religionsfrihed og ligebehandling

Velkomst og præsentation ved ældste D. Todd Christofferson

Godmorgen og tak for jeres fremmøde. Jeg hedder ældste D. Todd Christofferson, og jeg er her for at præsentere denne pressekonference i min egenskab som en af de tolv apostle i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Søster Neill Marriott fra Unge Pigers hovedpræsidentskab og ældste Dallin H. Oaks og ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostle vil hver benytte tre eller fire minutter på deres kommentarer.

Selvom Kirken har mange daglige kontakter med nyhedsmedierne, afholder vi ikke pressekonferencer særlig ofte – måske hvert eller hvert andet år, når vi har en større bekendtgørelse eller noget væsentligt at sige. Og i dag har vi noget at sige. Vi ønsker at tale med jer om vores bekymring for de stigende spændinger og polarisering mellem fortalere for religionsfrihed på den ene side og fortalere for homoseksuelles rettigheder på den anden. For de, der følger Kirken tæt og er fortrolige med dens lære og stilling til forskellige sociale spørgsmål, vil det være tydeligt, at vi ikke bekendtgør nogen ændring i vore læresætninger eller i Kirkens lære i dag. Men vi foreslår en vej fremad, hvor personer med forskellige meninger om disse komplekse spørgsmål sammen kan søge løsninger, der vil være fair for alle.

Efter vore kommentarer bliver nogle af os her, så I personligt kan stille eventuelle opklarende spørgsmål.

Søster Marriott begynder i sin egenskab som medlem af Kirkens informationskomité, og hun efterfølges af ældsterne Oaks og Holland.

Søster Neill Marriott

Jeg hedder Neill Marriott, og det glæder mig at være her i dag sammen med ældsterne Christofferson, Oaks og Holland for på vegne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige at fortælle om vores syn på den vedvarende drøftelse af religionsfrihed. Selvom vi primært taler til et amerikansk publikum, medtager vi også vore egne medlemmer, der udgør 15 millioner på verdensplan, og hvoraf mange bor i andre lande, der kæmper med de samme spørgsmål, som vi ser her i USA.

Dette land er engageret i en stor debat om ægteskab, familie, personlig samvittighed og kollektive rettigheder samt placeringen af religionsfrihed i vores samfund. Det endelige resultat af denne debat vil i høj grad påvirke, om millioner af mennesker med forskellige baggrunde, meninger og værdier kan leve sammen i relativ harmoni i den nærmeste fremtid.

I ethvert demokratisk samfund fører forskelle ofte til spændinger. Vi behøver ikke frygte sådanne spændinger, medmindre de bliver så ekstreme, at de truer med at ødelægge selve samfundets opbygning. Selv om det er sket nogle gange i vores historie, så gør vi det bedst som medborgere, når mødet mellem forskellige synspunkter, som udtrykkes frit og omhyggeligt i den nationale debat, i sidste ende fører til et kompromis og en løsning, og vi går fremad som nation, stærkere end før.

Den debat, vi taler om i dag, handler om, hvordan vi kan bekræfte rettigheder for nogle, uden at fjerne rettigheder fra andre. På den ene side af debatten har vi talsmænd for LGBT-rettigheder (bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle). Denne bevægelse opstod efter århundreders latterliggørelse, forfølgelse og tilmed vold mod homoseksuelle. I sidste ende har størstedelen af samfundet erkendt, at en sådan behandling ganske enkelt var forkert, og at fundamentale rettigheder som at få et job eller et sted at bo ikke bør afhænge af en persons seksuelle orientering.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige tror, at andre seksuelle forhold end mellem en mand og en kvinde, som er gift, er i modstrid med Guds love. Denne befaling og lære kommer fra hellig skrift, og vi har ikke ret til at ændre den. Men Gud er kærlig og nådig. Hans hjerte rækker i lige mål ud til alle hans børn, og han forventer, at vi behandler hinanden kærligt og retfærdigt. Der er rigeligt med eksempler i Jesu Kristi liv til at vise, at han stod fast på at efterleve Guds love, men også rakte ud til dem, der var blevet marginaliseret, også selv om han blev kritiseret for at gøre det. Racemæssige minoriteter, kvinder, de ældre, mennesker med fysiske og mentale handicap og personer med upopulære beskæftigelser fandt alle empati hos menneskedens Frelser. Derfor har Kirken offentligt støttet love og lokale vedtægter, der beskytter personer med LGBT-baggrund mod diskrimination i forbindelse med bolig og ansættelse.

Ældste Dallin H. Oaks

Samtidig ser personer, der søger at beskytte religiøs overbevisning og udtryksform og den frie udøvelse af deres religion, med bekymring på den stadige nedbrydning af disse værdsatte frihedsrettigheder, der er garanteret i USA’s forfatning. Siden 1791 har garantien af religiøse frihedsrettigheder i det første tillæg til forfatningen, sikret alle borgere om, at de kan have ethvert tænkeligt religiøst synspunkt, de måtte ønske, og at de har ret til at udtrykke og handle efter disse synspunkter, så længe sådanne handlinger ikke bringer den offentlige sundhed eller sikkerhed i fare. Det er en af USA’s mest værdsatte og definerende frihedsrettigheder. Alligevel ser vi i dag stadigt hyppigere nye eksempler på angreb på religionsfrihed. Blandt disse kan nævnes:

  • I staten Californien er i dag to dusin grupper af kristne studerende blevet nægtet anerkendelse, fordi de kræver, at deres egne ledere også har deres kristne overbevisning. Universitetssystemet tvinger disse grupper til at gå på kompromis med deres religiøse overbevisning, hvis de ønsker anerkendelse af deres foreninger.
  • For nylig har i en af USA’s største byer offentligt ansatte advokater fået en retskendelse til at beslaglægge prædikener og noter fra præster, der var modstandere af dele af en ny lov af religiøse årsager. Disse præster oplever ikke kun trusler, men også kriminelle anklager for at insistere på, at en ny vedtægt om homoseksuelles rettigheder bør sendes til folkeafstemning.
  • For en del år siden blev en gymnast, der havde vundet en olympisk guldmedalje – faktisk en sidste dages hellig – udvalgt til at lede USA’s hold til de olympiske lege. Han blev presset til at trække sig som den symbolske leder af holdet, fordi talsmænd for homoseksuelles rettigheder protesterede over, at han havde støttet Proposition 8 i Californien. Han blev meget ironisk nægtet den samme frihed til at følge sin samvittighed, som kommentatorer krævede for de homoseksuelle sportsfolk, som han symbolsk repræsenterede.
  • Mere aktuelt blev lederen af et stort amerikansk firma tvunget til at træde tilbage fra sin stilling i en tilsvarende højt publiceret kampagne mod hans personlige overbevisning.

Desværre vokser listen. Beskyldninger om snæversynethed mod mennesker, der alene er motiveret af deres religiøse tro og samvittighed, har en stærkt dæmpende virkning på ytringsfriheden og den offentlige debat. Når religiøse personer offentligt latterliggøres, oplever gengældelse, bliver tvunget ud af deres job eller oplever personlige tab, fordi de har åbnet munden i den offentlige debat, har bidraget til en sag eller deltaget i et valg, så er det vores demokrati, der er taberen. Sådanne handlinger er lige så forkerte som at nægte adgang til ansættelse, bolig eller offentlige ydelser på grund af race eller køn. Kirker bør have mindst lige så meget troværdighed som enhver anden organisation, når de træder offentligt frem for at deltage i den offentlige debat. Det er nok det mest ironiske i vore dage, at nogle personer, der har kæmpet så hårdt og længe for homoseksuelles rettigheder, nu forsøger at nægte disse rettigheder til andre, der er uenige i deres politiske forslag. Den dyrebare grundlovssikrede ret til ytringsfrihed udelukker ingen person eller gruppe, og et samfund er kun virkeligt frit, når de respekterer alles frihed til gudsdyrkelse, til at følge sin samvittighed og til at udtrykke sig, inklusive upopulære minoriteter.

I dag bliver delstatsparlamenter tværs over USA bedt om at styrke lovgivningen omkring LGBT-rettigheder for at sikre en fair adgang til bolig og ansættelse. Ledelsen i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har offentligt støttet sådanne forslag. Samtidig har vi akut behov for lovgivning, der beskytter trossamfund og enkeltpersoner mod diskriminering og gengældelse for at påberåbe sig de fundamentale rettigheder til ytringsfrihed og gudsdyrkelse, der er helt centrale for vores identitet som nation og vores retsgrundlag som borgere.

Eftersom vi ofte spørges om vores stilling på disse områder, fremsætter Kirken følgende principper baseret på Jesu Kristi lære og på retfærdighed for alle, inklusive troende mennesker:

  1. Vi påberåber for alle den gudgivne og forfatningsmæssige ret til at efterleve deres tro i henhold til deres egen samvittigheds bud, hvis man ikke skader andres helbred eller sikkerhed.
  2. Vi anerkender, at den samme frihed til at følge sin samvittighed må gælde for alle mænd og kvinder overalt til at følge den religiøse tro, de måtte vælge, eller slet ingen, hvis de vælger det.
  3. Vi tror, at lovgivning bør vedtages til at opnå en balance mellem at beskytte alle menneskers frihedsrettigheder og samtidig respektere personer med andre værdier.
  4. Vi afviser forfølgelse og gengældelse af enhver form, herunder forfølgelse baseret på race, etnisk oprindelse, religiøs overbevisning, økonomiske forhold eller forskelle i køn eller seksuel orientering.

 

Vi anmoder folkevalgte på lokalt, delstats og føderalt niveau om at tjene hele deres befolkning ved at vedtage lovgivning, der beskytter vitale religiøse frihedsrettigheder for enkeltpersoner, familier, kirker og andre trossamfund, mens man samtidig også beskytter rettigheder for vore homoseksuelle borgere på områder som boliger, ansættelse og offentlig adgang til hoteller, restauranter og transport – som ikke findes i mange dele af dette land.

Ældste Jeffrey R. Holland

Varetagelse af alle menneskers rettigheder – herunder deres religiøse rettigheder – kræver visdom og dømmekraft, omsorg og retfærdighed. Politisk kræver det bestemt vilje til at følge den højeste form for statsmandskunst. Intet bliver opnået, hvis nogen side forfalder til mobning, score politiske point eller beskyldninger om fordomme. Vi taler om alvorlige spørgsmål, og de kræver, at seriøse personer engagerer sig i eftertænksom og høflig dialog.

Hvilke former for religiøse frihedsrettigheder taler vi om at beskytte? Først og fremmest taler vi om den forfatningsgaranterede rettighed til, at trossamfund fungerer i henhold til deres tros regler. Det omfatter deres ret til at undervise i deres tro fra talerstolen og i kirkens klasseværelser, fortælle offentligt om deres synspunkter, vælge deres egne ledere og frit betjene deres medlemmer.

Det omfatter også retten til at bruge kirkens ejendom i henhold til deres overbevisning uden mistænkeliggørelse fra det offentlige. Selvfølgelig bør sådanne rettigheder aldrig udøves på en måde, der kan skabe fare på områder som offentlig sundhed eller personlig sikkerhed. Det vil omfatte områder som ansættelse ved, krav om efterlevelse af standarder og optagelse på kirkens skoler. Det er, fordi kirkeejede virksomheder eller organisationer, der er direkte knyttet til kirkens formål og funktioner må have samme frihed i ansættelsesstandarder og -skikke, som kirken selv.

Religiøse frihedsrettigheder må bestemt omfatte en families ret til at tilbede og udføre religiøse aktiviteter i hjemmet, som den anser for passende, og til at forældre underviser deres børn i henhold til deres religiøse værdier – idet vi anerkender, at når børnene bliver tilstrækkeligt gamle, vil de selv vælge deres egen vej.

Foruden beskyttelse af institutioner må de enkelte troende mennesker fastholde deres forfatningsmæssige ret til at leve i henhold til deres dybt iboende religiøse overbevisning, herunder at vælge deres uddannelse, erhverv eller at tjene i et offentligt hverv uden trusler, tvang eller gengældelse fra en anden gruppe. En sidste dages hellig læge, som nægter at foretage aborter eller foretage kunstig befrugtning for et lesbisk par, bør fx ikke tvinges til at gøre det i modstrid med sin samvittighed, især når andre villigt er til rådighed til at udføre den funktion. Et andet eksempel er en lokal katolsk apoteker, som afslår at føre »fortrydelsespillen«, når en stor kæde af apoteker giver let adgang til denne. Han eller hun bør tilsvarende heller ikke presses til at gå imod sin samvittighed ved mobning eller boykot.

Med forståelse og velvilje, inklusiv at give og tage lidt, behøver ingen af disse frihedsrettigheder, der er garanteret troende, at begrænse rettighederne for homoseksuelle mænd og kvinder, som ønsker at leve i henhold til deres egne rettigheder og principper.

Lad os afslutte ved at fremhæve dette punkt som et alternativ til retorikken og intolerancen, der i alt for lang tid har karakteriseret nationale debatter på dette område. Vi må finde måder til at vise respekt for andre, hvis tro, værdier og adfærd er anderledes end vores, mens vi aldrig selv bliver tvunget til at fornægte eller forlade vores egen tro, værdier og adfærd i processen. Alle borgeres frihedsrettigheder bliver bedst beskyttet, når hver enkelt person eller gruppe for andre beskytter det, som de ønsker beskyttet for sig selv.

I dag har vi talt klart om Kirkens bekymring for nedbrydningen af de religiøse frihedsrettigheder, mens vi samtidig har bedt om retfærdighed for alle mennesker. Vi minder alle om en officiel udtalelse fra Kirken i 1835, en udtalelse, som formelt er medtaget i dens hellige tekst, der er kendt som Lære og Pagter.

Teksten i dette skriftsted fastslår begge elementer af den stilling, som vi tager i dag. For det første, at vi alle er ansvarlige for Gud for den ansvarlige udøvelse af vores religiøse tro, og at vi kalder på alle sidste dages hellige til at være ansvarlige i udøvelsen af deres religiøse frihed. For det andet, at skriftstede fastsætter den rette rolle for regeringer i at beskytte samfundets interesser uden at begrænse den frie udøvelse, som kaldes »sjælens frihed«. Her 180 år er det stadig i uformindsket grad Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges ønske at være ansvarlige medborgere, mens vi også forsvarer religionsfrihed.

Tak fordi I lyttede.

Nu vil Michael Otterson bede Informationsafdelingens mediestab om at arrangere personlige interviewanmodninger med ældsterne Oaks og Christofferson. Radio og tv kommer først. På grund af tidsbegrænsninger begrænser vi i dag radio- og tv-interview til maksimalt tre minutter. Hvis nogle måtte ønske et længere interview til bestemte programmer i løbet af de næste par dage, vil vi med glæde arrangere det med jer. Avisjournalister får lidt mere tid i dag. Vi har også hos os ældste Von Keetch, der er advokat og meget velbevandret i forfatningsmæssig ret. Han kan give jer yderligere baggrund eller udtale sig officielt, afhængigt af hvad I foretrækker.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.