Emne

Retningslinje for datasikkerhed

RETNINGSLINJE FOR DATASIKKERHED

MORMONNEWSROOM.ORG (Opdateret 1. feb. 2012)

MORMONNEWSROOM.ORG er hjemmesiden for nyhedsmedier for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (»Kirken«).

Fortrolighed omkring dine personlige oplysninger er væsentlig for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og vores tilknyttede organisationer (omtalt kollektivt i denne retningslinje som »Kirken«, »vi«, »os« og lignende vendinger). Denne retningslinje for datasikkerhed er beregnet som en generel udtalelse, der beskriver, hvordan vi indsamler, bruger og behandler personlige oplysninger, som du oplyser på vore hjemmesider eller internetapplikationer (omtalt som »hjemmesider«). Vi stræber efter at indsamle, bruge og oplyse om personlige oplysninger i overensstemmelse med lovgivningen i de lande, hvor vi indsamler personlige oplysninger. Denne retningslinje for datasikkerhed gælder for denne hjemmeside, der ejes og drives af Corporation of the President of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, the Corporation of the Presiding Bishop of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints eller FamilySearch International (som det specifikt er nævnt på forsiden på hjemmesiden).

I enkelte områder kan Kirkens tilknyttede organisationer have deres egne regler for datasikkerhed for at leve op til krav i den relevante lokale lovgivning. Når det skønnes, at særskilte regler er nødvendige, vil vi sende en ekstra meddelelse til dig.

Du kan besøge de fleste af vore hjemmesider uden at oplyse personlige oplysninger. Når der anmodes om personlige oplysninger, følger vi følgende regler for fortrolighed omkring, hvordan vi indsamler, bruger, oplyser, overfører og gemmer dine oplysninger.

Praksis omkring fortrolighed

1. Indsamling af oplysningerNår du opretter en LDS Account, enten direkte eller gennem en af FamilySearchs hjemmesider, registrerer en konto på en af vore hjemmesider, tilføjer profiloplysninger eller gør noget tilsvarende, kan vi indsamle eller hente oplysninger fra dig eller din medlemsoptegnelse (hvis relevant), herunder, men ikke begrænset til dit navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, foto, kontakt- eller profiloplysninger samt oplysning om kirkeenhed.

Vi kan også indsamle oplysninger, som dit apparat med internetadgang eller browser sender, hver gang du besøger en af vore hjemmesider, herunder en internetprotokoladresse (IP-adresse).

2. Brug af personlige oplysninger. Vi kan benytte de personlige oplysninger, du oplyser til at (a) give os mulighed for at kontakte dig, (b) opfylde ønsker, du har fremsat, (c) bede om dit frivillige feedback om funktioner eller indhold på hjemmesider eller (d) bidrage til at opfylde vores mission.

Vi kan også bruge dine personlige oplysninger til interne formål, herunder revision, dataanalyse, fejlfinding i programmer og undersøgelser.

Desuden kan vi bruge både de personlige oplysninger, du er kommet med, og de oplysninger, din browser sender (se afsnit 10 herunder) til at spore brugere, der tilsyneladende forårsager skader på vore hjemmesider eller til at personliggøre brugeres oplevelse af vore hjemmesider.    

Dersom dine oplysninger bliver brugt til noget andet formål end beskrevet herover, vil vi specifikt informere dig og få dit samtykke, hvis loven kræver det.

Vi kan fra tid til anden også gøre dig opmærksom på muligheden for at fra- eller tilmelde anvendelsen af visse funktioner.

3. Anvendelse af Kirkens medlemsoplysninger. Hvis du er medlem af Kirken, kan dine generelle medlemsoplysninger (fx navn, adresse og telefonnummer) og andre valgfrie oplysninger, som du vælger at oplyse (fx e-mailadresse, foto osv.), blive videregivet til medlemmer af Kirken i din menighed, stav eller distrikt til interne kirkeformål med dit forhåndssamtykke, hvis lovgivningen kræver dit samtykke. Nogle af dine oplysninger kan også være synlige i et begrænset omfang på vore hjemmesider på internettet, herunder LDS.org. Du kan fravælge at videregive oplysninger eller begrænse de frivillige oplysninger, du oplyser, ved at ændre dine profiloplysninger på de enkelte hjemmesider.

Desuden kan dine medlemsoplysninger, herunder dine personlige kontaktoplysninger, blive videregivet til kirkeledere til interne kirkeformål.

4. Indsendelse af indholdPå nogle af vore hjemmesider kan du lægge dit eget indhold og egne kommentarer på udvalgte steder. Noget af det, du indsender, skal være privat og ikke synligt for andre (fx personlige noter online, dagbogsnotater og tilsvarende). Andet kan være beregnet for offentlig adgang og være synligt for andre (fx nedskrevne vidnesbyrd eller kommentarer online på udvalgte steder på vore hjemmesider).

I de tilfælde, hvor dine indsendelser kan blive gjort offentligt tilgængelige eller videregivet til tredje part, vil vi bede om dit direkte tilsagn, enten når du opretter en særskilt profil (fx mormon.org eller familysearch.org), eller når du oploader indhold (fx når du oploader videoklip eller slægtshistoriske oplysninger). Vi anbefaler, at du udviser forsigtighed, når du bidrager med indhold beregnet til at ses offentligt, og at du undgår at placere oplysninger, der kan forårsage skade eller fortræd, eller risiko for skade eller fortræd, for dig selv eller andre.

Alle former for indhold, som du indsender, bliver gemt enten på vore systemer, på vore tilknyttede systemer eller på tredje parts (som defineret i afsnit 7A herunder). Selv om vi følger branchens standarder til at beskytte dine indsendelser fra uautoriseret adgang, afsløring eller ændringer (som defineret i afsnit 8 herunder), kan vi ikke garantere fuldstændig beskyttelse, og vi kan i nogle situationer vælge eller blive lovmæssigt tvunget til at afsløre sådanne oplysninger til tredje part som beskrevet i afsnit 7 i denne retningslinje.

Selv om vi ingen pligt har til at gennemgå indholdet af dine indsendelser, forbeholder vi os retten til at gøre dette alene efter eget skøn. Vi forbeholder os også ret til at blokere eller fjerne indhold, som vi bedømmer som upassende, obskønt, uanstændigt, æggende, sjofelt, voldeligt, chikanerende, ærekrænkende, injurierende, skadevoldende, ulovligt, truende eller på anden vis stødende, uanset om det var hensigten, at det skulle være privat eller offentligt. Eftersom vi ikke gennemgår alt indhold modtaget gennem alle funktioner på alle vore hjemmesider, kan vi ikke garantere, at vi er i stand til at foretage beskyttende forholdsregler, hvis du fremsætter afslørende oplysninger om en person, der er offer for vold eller misbrug eller risikerer at blive offer for vold eller misbrug.

Når vi bliver opmærksomme på indhold, som vi betragter som værende stødende, eller som kunne afsløre dine personlige eller fortrolige oplysninger eller en anden persons, vil vi gøre en ihærdig indsats for at blokere eller fjerne et sådant indhold.  

5. TilbageholdelseVi beholder indsamlede personlige oplysninger og indsendelser i en rimelig tidsperiode til at opfylde formålet med indsamlingen, hvorpå vi sletter dem fra vore optegnelser, med undtagelse af begrænsede historiske profiloplysninger, generelle genealogiske optegnelser og medlemsoplysninger, der opbevares som del af en permanent genealogisk eller kirkehistorisk optegnelse.

6. Adgang. Vi stræber efter at have korrekte personlige oplysninger og regner med, at du sørger for, at dine personlige oplysninger er fuldstændige og korrekte. Du kan bekræfte, rette eller fjerne dine personlige oplysninger ved din registrering på en bestemt hjemmeside, via din profil eller gennem LDS Account, hvis det er relevant.

Hvis du er medlem af Kirken, bliver nogle af dine personlige oplysninger kun ajourført ved at foretage ændringer i din medlemsoptegnelse i Kirken. Sådanne ændringer skal ske ved at kontakte sekretæren i din menighed og anmode om ændringen. Hvis du oplever problemer med at rette eller ajourføre dine personlige oplysninger, kan du kontakte os ved at sende en e-mail tilDataPrivacyOfficer@ldschurch.orgNår vi modtager din e-mail, vil vi gøre vores bedste for at give dig et svar inden for 30 dage. Hvis vi ikke kan følge din anmodning inden for 30 dage eller ikke kan give dig adgang til de ønskede oplysninger, vil vi forklare hvorfor.

7. Videregivelse af og oplysning om oplysningerVi betragter dine personlige oplysninger som fortrolige og sælger dem ikke til nogen. Vi videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre, bortset fra i følgende situationer (eller i andre tilfælde, hvor vi specifikt oplyser dig derom og får din forhåndsgodkendelse):

A. Tredjepart leverandører. Vi kan videregive personlige oplysninger til tredje part til deres brug i udførelse af interne funktioner på vores vegne (fx udførelse af betalinger, vedligeholdelse, sikkerhed, dataanalyse, hosting osv.). I sådanne situationer vil udbyderne i deres kontrakt være forpligtet til at beskytte personlige oplysninger mod anden anvendelse (herunder til marketing) eller overførsel i overensstemmelse med denne retningslinje for datasikkerhed og branchestandarder.

B. Kirkens organisationer. Vi kan overføre personlige oplysninger til enhver kirketilknyttet organisation for at opnå Kirkens hensigter. For overførsel af medlemsoplysninger fra den Europæiske Union bygger vi på aftalerne om standardregler mellem Kirkens organisationer i overensstemmelse med Den Europæiske Unions krav. Ved online indsendelse af personlige oplysninger betragter vi en persons indsendelse som en bekræftende handling, der angiver et informeret samtykke til behandling af data såvel som informeret samtykke om at tillade grænseoverskridende dataoverførsel til USA, hvor det er relevant, til de formål, hvortil de var oplyst.

C. Retskrav. Vi kan gennemgå og oplyse dine personlige oplysninger, poster, dagbogsnotater, chat online, personlige noter, indhold eller andre indsendelser på enhver hjemmeside, hvis vi i god tro mener, at det er påkrævet af en stævning, et retmæssigt eller administrativt krav eller på anden vis krævet af lovgivning. Desuden kan vi oplyse dine personlige oplysninger samt andre oplysninger, når vi i god tro betragter det som passende eller nødvendigt for at hindre en overtrædelse af vore andre aftaler, for at forebygge erstatningsansvar, for at beskytte hjemmesidens, enkeltpersoners eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed, for at bevare og beskytte sikkerheden og integriteten af vore tjenester eller infrastruktur, for at beskytte os selv og vore tjenester mod bedragerisk, misbrugende eller ulovlig anvendelse, for at undersøge og forsvare os selv mod påstande eller beskyldninger fra tredje part samt for at hjælpe politiet.

8. Beskyttelse af oplysninger. Vi bruger tekniske og organisatoriske skridt til at beskytte de personlige oplysninger, vi modtager, mod tab, misbrug og ubemyndigede ændringer og for at holde dem fortrolige. Vi gennemgår regelmæssigt vore sikkerhedsprocedurer og overvejer passende ny sikkerhedsteknologi og nye metoder. Vi benytter også moderne krypteringsteknologi til at kryptere overførsel af data på vore log på-sider. Vi kan imidlertid ikke garantere fuldstændig sikkerhed med disse krypteringsteknologier, så vær forsigtig, når du indsender personlige oplysninger online.

9. Tredje part data. Hvor lokal lovgivning tillader det, kan du indsende personlige oplysninger, herunder kontaktoplysninger om andre end dig selv (med andre ord, tredje part) for at give os tilladelse til at tage kontakt til denne person, levere noget eller på anden måde opfylde din anmodning. De indsamlede oplysninger vil udelukkende blive anvendt til at opfylde din anmodning. Når man bidrager med personlige oplysninger om enhver anden end sig selv, må man først få den anden persons informerede samtykke, hvis lovgivningen kræver dennes samtykke.

Hvis du eller en anden har givet os dine personlige oplysninger, og du ønsker, at vi ikke kontakter dig igen, så følg venligst proceduren for at standse et abonnement eller ophøre kontakt, der står på den specifikke hjemmeside, nyhedsbrev, e-mailmeddelelse eller tilsvarende.

10. Passiv dataindsamling: Sporingsteknologi, cookies og clear GIF’erNår du besøger en af vore hjemmesider, kan vore servere eller filtersystemer indsamle oplysninger, som din browser sender, hver gang du besøger en hjemmeside. Disse oplysninger kan omfatte, men er ikke begrænset til din browsertype, dit operativsystem, dine sproglige præferencer, enhver videresendende hjemmeside, som du besøgte, før du kom til vores hjemmeside, dato og tidspunkt for hver besøgende samt de oplysninger, du søgte på vore hjemmesider.

Vi bruger også cookies og clear GIF’er til at indsamle oplysninger. Encookie er et lille stykke data, der bruges til at overføre oplysninger til enten din computers harddisk eller din browser til registrering af oplysninger. En cookie er en slags label, der tillader vore hjemmesider at genkende din browser, når du besøger vore hjemmesider igen. Enclear GIF (også kendt som enweb beacon) bliver brugt i kombination med cookies til at give os en forståelse af, hvordan besøgende anvender vore hjemmesider. En clear GIF er typisk et gennemsigtigt grafisk billede, der er placeret på en hjemmeside. Anvendelse af clear GIF’er muliggør, at vi kan følge dine handlinger, når du åbner en hjemmeside, og den gør det lettere for os at følge og registrere aktiviteter hos genkendte browsere. Vi kan fx ved at bruge clear GIF’er følge rækkefølgen af besøgte sider på en hjemmeside og notere den samlede anvendelse og internettrafik på vore hjemmesider.

Vi indsamler disse oplysninger for bedre at forstå, hvordan du bruger og anvender vore hjemmesider, så vi kan give dig en bedre oplevelse. Vi kan også videregive disse oplysninger til vore ansatte, samarbejdspartnere, serviceudbydere og tilknyttede organisationer som defineret i afsnit 7.

Du kan ændre din browsers opsætning, så den ikke accepterer cookies, eller så du får besked, før der accepteres en cookie fra de hjemmesider, du besøger. Hvis du ikke accepterer cookies, kan du eventuelt ikke bruge visse dele af eller nogle funktioner på vore hjemmesider.

11. Overholdelse af retningslinje og spørgsmål om fortrolighed af personlige oplysningerVi har en datasikkerhedsmedarbejder, der er med til at sikre overholdelse af denne retningslinje for datasikkerhed og besvarer spørgsmål om datasikkerhed og sikkerhed. Denne medarbejder står også for undervisningen af Kirkens medarbejdere i overholdelse af retningslinjen. Forespørgsler om denne retningslinje for datasikkerhed eller sikkerheden omkring personlige oplysninger, som vi behandler, kan sendes med e-mail, fax eller post til:

E-mail:            DataPrivacyOfficer@ldschurch.org
Fax:                 1-801-240-1187
Adresse:          Data Privacy Office
                       50 E. North Temple St.
                       Salt Lake City, UT 84150-0018

12. Beskyttelse af børn. Vi indsamler ikke bevidst oplysninger fra børn under 13 år på de fleste af vore hjemmesider. Alle vore hjemmesider, der indsamler oplysninger om børn, vil kun gøre det med udtrykkeligt og informeret forhåndssamtykke fra barnets forælder eller værge i overensstemmelse med relevant lovgivning. Vi anbefaler kraftigt, at mindreårige under 18 år beder deres forældre om lov, før de sender personlige oplysninger til nogen over internettet, og vi opfordrer forældre til at undervise deres børn om sikre vaner på internettet.

13. Tredje part-link. Vi er ikke ansvarlige for, hvordan nogen tredje part-hjemmesider håndterer datasikkerhed eller indhold. Af hensyn til din egen beskyttelse bør du gennemgå retningslinjer på andre hjemmesider for at sikre dig, at de lever op til dine forventninger til fortrolighed.

14. Fremtidige ændringer til retningslinjer om datasikkerhedVi gennemgår regelmæssigt denne retningslinje om datasikkerhed og kan ændre, tilpasse, tilføje eller fjerne dele efter behov. Hvis vi ændrer denne retningslinje for datasikkerhed på måder, der påvirker vores anvendelse af dine personlige oplysninger, vil vi underrette dig her eller med en meddelelse på vores hjemmeside. Vi vil også opdatere revisionsdatoen nederst på Retningslinjer for datasikkerhed. Vi opfordrer dig til regelmæssigt at tjekke denne Retningslinje for datasikkerhed for at være informeret om eventuelle ændringer.

Ikrafttrædelsesdato

Denne udgave af Retningslinje for datasikkerhed trådte i kraft den 1. februar 2012.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.