Mormon Newsroom
Indblik

Humanitær hjælp og velfærdstjenesten: Hvordan bidrag og ressourcer anvendes

Da Teton-dæmningen brød sammen i Idaho i 1976, blev en arbejdsstyrke på 45.000 sidste dages hellige indsat næsten øjeblikkeligt for at yde nødhjælp. Da orkanen Katrina ramte i 2005, ankom mormonernes lastbiler med nødhjælp, før hjemmeværnet overhovedet tillod hjælp at komme frem. Omfattende olieforurening i Sydkorea i slutningen af 2007 blev mødt af hundredvis af frivillige, der håndterede katastrofen med planer, forsyninger og arbejdskraft i løbet af få dage.

Jordskælvskatastrofen i Haiti i 2010 udløste straks en hjælp på 72 tons mad og katastrofeforsyninger, og en måned senere, da Chile blev ramt af et ødelæggende jordskælv, blev telte, presenninger, forsyninger og tilmed bleer hurtigt sendt med fly.

Kirken er interesseret i at hjælpe de nødstedte til på langt sigt at blive selvhjulpne såvel som at imødekomme de umiddelbare behov. Tsunamien i 2004 var årsag til voldsomme ødelæggelser i Sydøstasien, og tre år efter samarbejdede medarbejdere fra SDH-humanitærtjeneste stadig med lokalt baserede organisationer om at yde langsigtet hjælp og udvikling.

Desuden skænker Kirken regelmæssigt kørestole, finansierer vaccinationsprogrammer i hele verden, skaffer rent drikkevand, uddanner læger og frivillige i genoplivning af for tidligt fødte børn samt tilbyder uddannelse og behandling, der forebygger blindhed hos mennesker over hele verden uanset race, religion eller nationalitet.

Selv om nogle kender til Kirkens humanitære nødhjælpsindsats og dens væsentlige økonomiske bidrag, så er der kun få, der ved, at de kun repræsenterer en brøkdel af omkostningerne og ressourcerne, der er involveret i udførelsen af disse initiativer.

Det er yderligere heller ikke velkendt, at Kirken sponsorerer mange andre nødhjælpsprogrammer, herunder omfattende projekter inden for velfærd, jobsøgning, rehabilitering, rådgivning og andre områder. Denne indsats omfatter hvert år millioner af arbejdstimer skænket af sidste dages hellige læger, sygeplejersker og andre kirkemedlemmer. Tusinder af fagfolk og frivillige skænker frit af deres tid og midler til personer i nød uden forventning om ros, offentlig anerkendelse eller belønning.

Et hundrede procent af bidrag til fasteoffer og humanitær hjælp går direkte til de nødstedte. Omkostninger og administration forbundet med disse programmer - foruden ressourcer til at bygge lagerfaciliteter, opbevaring og levering af humanitær nødhjælp rundt om i verden, uddannelse af frivillige osv. - bliver separat dækket af Kirken. Kirken fortsætter i dag, takket være en robust infrastruktur, med at afhjælpe sult, tørst, lidelse og fattigdom hos millioner af mennesker over hele verden og gør den enkelte og lokalsamfund i stand til at blive mere selvhjulpne.

Hvorfor giver vi?

Som Jesu Kristi disciple stræber medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige efter at følge Frelserens formaning om at give den sultne mad, den tørstige noget at drikke, den fremmede husly, den nøgne tøj på kroppen samt besøge den syge og de, der er i fængsel (se Matt 25:35-36). Gennem enkeltpersoners, familiers og kirkeprogrammers indsats er der ydet timelig og åndelig hjælp til millioner af nødstedte.

En nylig undersøgelse udført af School of Social Policy and Practice ved University of Pennsylvania fokuserede på bidrag til velgørenhed og frivilligt arbejde blandt aktive sidste dages hellige i USA. Professor Ram Cnaan og et hold forskere analyserede spørgeskemadata fra en stor gruppe kirkegående sidste dages hellige over hele USA. De konkluderede ud fra deres resultater, at aktive sidste dages hellige »yder frivilligt arbejde og bidrager væsentligt mere« end det nationale gennemsnit.

»Uanset hvor de boede, var de meget gavmilde med deres tid og penge,« udtalte Cnaan, der er ekspert i trosbaseret socialt arbejde og leder af undersøgelsen. »Med en trosbaseret lydighed og offervilje og en stærk forpligtelse over for tiende og tjeneste er sidste dages hellige rollemodeller som borgere.«

Specificering af bidrag og ressourcer

Det følgende illustrerer nogle af de måder, hvorpå SDH-bidrag og -ressourcer anvendes:

Tiende

I henhold til den bibelske skik med tiende giver sidste dages hellige en tiendedel af deres indkomst til Kirken. Disse midler bruges til:

  • Bygninger eller kirker til medlemmer over hele verden. Vi har tusinder af sådanne bygninger og åbner hele tiden flere, nogle gange flere på en uge.
  • Uddannelsesprogrammer, herunder økonomisk støtte til vore universiteter og programmerne seminar og institut.
  • Kirkens verdensomspændende missioneringsprogram.
  • Opførelse og drift af næsten 140 templer rundt om i verden og administration af verdens største slægtshistoriske program.
  • Støtte til Kirkens velfærdsprogrammer og humanitære hjælp, som hjælper mennesker rundt om i verden - både medlemmer af Kirken og andre, der ikke er medlemmer.

Fasteoffer

Den første søndag i måneden opfordres raske medlemmer af Kirken til at faste ved to på hinanden følgende måltider og til Kirken bidrage det beløb, de ville have brugt på mad. Disse midler hjælper medlemmer i de lokale menigheder, hvor Kirkens ledere i fortrolighed giver midler til de nødstedte med et ønske om, at de i sidste ende bliver selvhjulpne.

Humanitær hjælp

Kirken har bidraget med nødhjælp ved mere end 200 større katastrofer, herunder jordskælvet og tsunamien i Japan i 2011, jordskælvet i Haiti i 2010, jordskælvet i Chile i 2010, oversvømmelserne i Pakistan i 2010, tsunamien i Samoa i 2009, tyfonen i Filippinerne i 2009, jordskælvet i Indonesien i 2009, hungersnøden i Etiopien i 2008 og mange flere. Selvfølgelig går Kirken ind i disse projekter uden hensyn til modtagernes nationalitet eller religion.

Når katastrofen rammer, så samarbejder sidste dages hellige med lokale embedsmænd for at fastslå, hvilke forsyninger og mad der er behov for. Materialer bliver så købt eller samlet lokalt eller sendt fra SDH-forrådshuse.

Når de øjeblikkelige behov er dækket, søger Kirken efter andre måder, hvorpå den kan bidrage til den langsigtede indsats. Vores fremgangsmåde er altid at hjælpe mennesker med at blive selvhjulpne gennem undervisning og ved at bidrage med de ressourcer, der er nødvendige til at kunne leve selvhjulpent.

Hele denne indsats er mulig på grund af gavmilde bidrag fra sidste dages hellige og mange andre velgørende personer og organisationer. Et hundrede procent af bidrag til Kirkens humanitærtjeneste går direkte til personer i nød, Kirken dækker selv alle sine omkostninger og administrative udgifter.

Selv om Kirkens nødhjælp ved større katastrofer får en del opmærksomhed i medierne, så deltager de sidste dages hellige også i mange andre mindre synlige initiativer. Foruden Kirkens humanitære hjælp går bidrag også til en vedvarende global indsats. En forholdsvis ny interaktiv hjemmeside ldscharities.org viser lokale initiativer og globale projekter, der gennemføres over hele verden. De lokale initiativer er behovsbaserede projekter tilpasset et bestemt sted i samarbejde med lokale ledere. Projekterne inkluderer:

  • Undervisning i genoplivning af for tidligt fødte børn: Bidrager hvert år med undervisning i genoplivning og udstyr til sundhedsfagligt personale og organisationer i lande med høj børnedødelighed.
  • Rent vand-projekter: Giver i samarbejde med lokale ledere adgang til rent vand med brønde og andre vandsystemer i lande, hvor en sådan adgang ikke findes.
  • Fødevareproduktion og ernæringsinitiativer: Underviser familier og lokalsamfund i at øge produktivitet og selvforsyning med hjemmedyrket mad og undervisning i ernæring.
  • Uddeling af kørestole: Leverer kørestole til handicappede i partnerskab med lokale organisationer.
  • Synsbehandling: Skænker udstyr og undervisning til lokalt, lægefagligt personale, så de kan udføre øjenkirurgi og forebygge blindhed.
  • Vaccination af børn: Bidrager i samarbejde med ikke-statslige organisationer (NGO’er) med vaccinationer mod mæslinger, kighoste og andre sygdomme.

Disse programmer er ikke kun baseret på bidrag, men også på utallige frivilliges tid, indsats, ekspertise og ressourcer, når de bidrager med undervisning og mandskab til at udføre denne indsats.

Velfærdsprogram

Selv om den humanitære nødhjælp er rettet mod verdenssamfundet og mennesker, der ikke tilhører vores tro, så bidrager sidste dages hellige også til velfærdsprogrammet, der primært er beregnet til at tage sig af de nødlidende, der er omfattet af Kirkens varetægt. Dog kan de lokale midler efter biskoppernes skøn, hvor det er muligt, også hjælpe andre nødlidende, der ikke tilhører vores tro. Denne indsats er baseret på principper, der fremmer selvhjulpenhed og selvrespekt. Modtagerne af denne hjælp får fx mulighed for at arbejde - i det omfang de kan - for den hjælp, de modtager, eller at videregive den hjælp, de har fået, på andre måder. Omkostninger bliver dækket af andre midler.

Medlemmernes bidrag muliggør programmerne og ressourcerne for at fremme selvhjulpenhed og nødhjælp. Foruden at imødekomme behov for mad, tøj og husly omfatter de også arbejdsmæssig genoptræning og jobmuligheder for lokale borgere, immigranter og flygtninge, finansierer rådgivnings- og adoptionstjeneste samt støttegrupper for afhængige og ressourcer til at imødekomme sociale, følelsesmæssige og åndelige udfordringer.

Personer får typisk hjælp fra Kirkens fødevarehjælp i kun 3-6 måneder, før de atter er selvhjulpne.

I 2011 var der næsten 10.000 frivillige missionærer, der tjente i velfærdstjenesten, hvor de gjorde alt fra at lede arbejdsanvisningscentre, undervise i engelsk som andet sprog, undervise i færdigheder i ægteskabet og som forældre, forbedre landbrugsmetoder og lægefaglige metoder samt fordele tøj. Klummeskriveren Naomi Schaefer Riley fra Wall Street Journal har bemærket, at i SDH-velfærdssystemet »falder næsten ingen gennem nettet og samtidig sikrer det, at dets modtagere ikke sidder fast hele livet.«

Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond

Bidrag til Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond støtter sidste dages hellige i nogle lande uden for USA i deres indsats for at opnå en teknisk, faglig eller erhvervsrettet uddannelse. Lån ydes med en lav rente, og deltagerne gør deres bedste for at betale lånet tilbage så hurtigt som muligt for at komme ud af gæld og for at pengene kan stilles til rådighed for andre, der har brug for hjælp. Tilbagebetaling fra eksisterende deltagere og bidrag bruges til at give nye lån til kvalificerede studerende. Hele administrationsudgiften for PEF-programmet dækkes af Kirken, således at 100 procent af bidragene går direkte til lånene. Over 50.000 studerende har fået hjælp af disse lån, og tilbagebetalingsraten er på 90 procent.

SDH-familietjeneste

SDH-familietjeneste trækker på velgørende bidrag for at kunne tilbyde rådgivning i forbindelse med afvænning, løsning af familiekonflikter, misbrug og andre problemer for enkeltpersoner, par og familier til en pris, der er baseret på familiens evne til at betale. De er også med til at finansiere en fuldstændig adoptionstjeneste for medlemmer og yder hjælp til biologiske forældre og familier (uanset trosretning). Bidrag hjælper dem, der ikke selv er i stand til at dække hele betalingen for ydelserne.

Hjælpende Hænder

Kirken er også sponsor for Hjælpende Hænder, som bringer medlemmer af Kirken og deres naboer sammen for at yde hjælp i lokalsamfundet verden over. I de genkendelige gule bluser hjælper disse frivillige mennesker, der er blevet ramt af katastrofer eller andre nødsituationer. De frivillige går også sammen med offentlige og velgørende organisationer om at støtte og forbedre de samfund, som de er en del af. De gør rent i parker, reparerer offentlige anlæg og udfører andre former for samfundstjeneste. Det begyndte i Sydamerika, men programmet har siden spredt sig til næsten alle verdenshjørner. Hundredtusinder af sidste dages hellige og andre frivillige har gennem dette program doneret millioner af timers tjeneste til samfundstjeneste.

Tid

Selvfølgelig kan ikke alle bidrag måles i penge. Tid er en knap ressource, og sidste dages hellige giver gavmildt af den. Ifølge oplysningerne i undersøgelsen fra University of Pennsylvania yder en aktiv sidste dages hellig 427,9 timers frivilligt arbejde til velgørende organisationer om året (35,6 timer pr. måned - hvoraf 57 procent går til religiøse formål). De bruger gennemsnitligt 150 timer om året på at tjene i Kirkens sociale og lokale samfundsinitiativer som fx Kirkens verdensomspændende velfærdsprogram og humanitære nødhjælp. Undersøgelsen viste også, at de individuelle medlemmer giver yderligere 34 timer om året til andre sociale projekter, der ikke har relation til Kirken. I 2011 blev der alene til Kirkens velfærdsprogram skænket næsten 7 millioner arbejdstimer.

Andre bidrag

Sidste dages hellige stræber efter at følge skriftens råd om at »være ivrigt engageret i en god sag.« Man kan finde utallige gode sager uden for Kirkens programmer, og medlemmer opfordres til at være gavmilde med deres tid og ressourcer på enhver tænkelig måde. I henhold til undersøgelsen fra University of Pennsylvania bidrager en aktiv sidste dages hellig gavmildt til velgørenhed uden relation til Kirken.

Stræben efter gode gerninger

Kirkens velfærdsprograms store succes skyldes bidrag fra den enkelte sidste dages hellige og deres naboer, som frivilligt giver af deres penge og tid og støtter de nødlidende. Den samlede hjælp, der ydes gennem denne indsats, bliver ikke offentliggjort, men den er betragtelig set med enhver målestok. Som flere uafhængige studier har vist, så er der ingen tvivl om, at praktiserende sidste dages hellige er gavmilde med deres tid og ressourcer. Når de er bedst, giver sidste dages hellige ikke for at opnå ros fra andre, men fordi de følger vor Herre og Frelser Jesus Kristus, som lærte os at elske og tjene hinanden. Kirken er opmærksom på Kristi råd om ikke at vise »jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem«. Samtidig følger den også Frelserens opfordring om at lade »jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene«. Kirkens nødhjælp stræber efter at ramme denne balance.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.