Leders biografi

Ældste Erich W. Kopischke

Ældste Erich W. Kopischke blev opretholdt som generalautoritet og halvfjerdser i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige den 31. marts 2007. Han havde ved sin kaldelse virket som medlem af De Halvfjerds’ Tredje Kvorum som andenrådgiver i det centraleuropæiske områdepræsidentskab. Efter sit kald som generalautoritet har han været førsterådgiver (2008-2009) og præsident (2009-2012) i det europæiske områdepræsidentskab. Ældste Kopischke har siden august 2019 tjent som andenrådgiver i det europæiske områdepræsidentskab.

          

Ældste Kopischke var forud for sin kaldelse som generalautoritet på fuldtid koordinator i Europa for seminar og institut. Som ansat i Kirkens Uddannelsessystem underviste han også i seminar og tjente som områdeleder i det centraleuropæiske område. Tidligere i sin karriere var han selvstændig forsikringsmægler og senere administrerende direktør i et nationalt forsikringsselskab i Tyskland. Han fik sin indledende professionelle oplæring og en grad i erhvervsledelse.

Ældste Kopiscke har tjent i talrige kirkekaldelser, herunder fuldtidsmissionær i München-missionen i Tyskland, stavspræsident, distriktspræsident, højrådsmedlem, grenspræsident og rådgiver til to biskopper. I 2003 blev han kaldet til at præsidere over Berlin-missionen i Tyskland.

Erich Willi Horst Kopischke er født i Elmshorn i Tyskland den 20. oktober 1956. Han blev gift med Christiane Glück i december 1978. De har syv børn.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.