Pressemeddelelse

"Mr International Danmark" er hjemme igen

Danmarks flotteste mand er tilbage i landet

"Det virker stadig som en drøm at blive kåret som Mr. International Danmark" fortæller Stefano Dam, der blev kåret af Miss Danmark Organisationen. Direktør for Miss Danmark organisationen Lisa Lents, som også er kendt fra taekwondo, "Vild med dans" og selv repræsenterede Danmark ved Miss World i 2008 og har siden 2009 stået for kåringerne af Miss- og Mister Danmark. Mr International konkurrencen er udover en skønhedskonkurrence også en konkurrence, hvor deltagernes personlige værdier har betydning, og er mændenes pendant til Miss World.  

Da han sidst i november 2015 tog afsted for at deltage i modelkonkurrencen Mr International i Manila på Filippinerne, var han meget spændt, for de næste par uger ville være fyldt på oplevelser fra tidlig morgen til sen aften. Udover tøj var bogen Mormons Bog også pakket med i kufferten. Stefano er medlem af Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige (kaldet for Mormonkirken). 

Troen på Gud har siden barndommen haft en central betydning for ham. I Kirken er der ikke betalte præster eller undervisere, men medlemmerne har forskellige opgaver. Stefano har opgaver i søndagsskolen, hvor han underviser de 12-18 årige. Han har også undervist drengegruppen, men opgaverne ændrer sig fra tid til anden. Stefano opdagede hurtigt, at han ikke var den eneste kristne deltager. "God will bless you" (Gud velsigne dig) var en sætning, der ofte blev sagt mellem deltagerne lige før en konkurrence. 

”Det er svært at sige, hvad der var det bedste ved at deltage”, siger Stefano. ”Det hele var bare så fantastisk”. Kammeratskabet blandt deltagerne blev stærkt. Selvom de var konkurrenter, så blev der ikke sparret på gode råd og fif før de forskellige aktiviteter. Stefano kunne især lide at gå catwalk i kostume, fordi man både skulle give sig selv som deltager, men også være en del af et stort show. 

Til daglig er Stefano bordtennisspiller og træner. En sport, hvor det er vigtigt at være fokuseret og træne hårdt, noget han også kunne trække på i konkurrencen. Allerede som barn i Kirken lærte han om at sætte sig mål, sund kost og om, hvor vigtigt det er, at man holder sig selv i fysisk god form. Mr. International handler ikke kun om at have et flot ydre, men også at ens personlige værdier og sociale egenskaber er gode og stærke.  ”Så det med at være en god kammerat var lige så vigtigt, som at gå en god catwalk”, fortæller Stefano, der fik en top 10 placering i "best personality". 

Der venter Stefano et spændende år. Han skal ud og lave opgaver som Danmarks repræsentant i Mr International og for Miss Danmark Organisationen: catwalk, give interview, modelarbejde og meget mere. Han glæder sig.

  

  

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.