Nyhed

En kendt stemme modtager Familieprisen 2013

Onsdag den 15. maj 2013 dannede kirken på Maglegårds Alle 83 i Søborg rammen om en helt særlig begivenhed.

Ved en reception hædredes Sigrid Riise for sit mangeårige virke for danske familier. Den nu 80 årige Sigrid Riise vil være mange bekendt gennem sit mangeårige radioprogram med gode råd til familier med børn, sine talrige foredrag landet over samt sit forfatterskab.

Hendes utrættelige virke på dette centrale punkt – familien – var da også det, der havde inspireret kirkens Nationale Informationsråd til at indstille Sigrid til årets pris. Ved prisoverrækkelsen talt dels kirkens Nationale Informationschef Martin Stokholm og kirkens øverste leder for Sjælland, Erik Bernskov om Sigrids bedrifter gennem årene og takkede hende for hendes indsats.

Sigrid Riise takkede med charmerende ydmyghed for prisen og udtrykte sin glæde over, at hun ikke var glemt.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.