Pressemeddelelse

Festinord fejrer sit 50 års-jubilæum

Flere end 800 unge voksne deltog i dette års stævne

Festinord betyder bogstavelig talt »fest i Norden«, og det er et årligt stævne for unge voksne, som afholdes i de nordiske lande i Europa. Siden det første stævne i 1966 i Stockholm har det været organiseret som en mulighed for unge medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormonerne) til at tilbringe fem aktivitetsfyldte dage sammen. De deltager i andagter, workshop, tjenesteprojekter, sport og dans – og får mange nye venner.

    


I år fejrede Festinord sit 50 års-jubilæum på en ganske særlig måde. Flere end 800 unge voksne fra forskellige lande deltog i stævnet, der atter blev holdt i Stockholm. Selv om stævnet fokuserer på medlemmer af Kirken, er unge voksne fra andre trosretninger også velkomne, hvis de blot går med til at efterleve mormonernes standarder hele ugen.

 

Ældste Paul V. Johnson, førsterådgiver i Kirkens præsidentskab for Det Europæiske Område, fremhævede betydningen af disse særlige arrangementer. »Hvis du er en ung voksen og overvejer, om du burde deltage i Festinord eller et andet stævne for unge voksne, som vi afholder i Europa, så siger jeg: »Tag med.« Han tilføjede, at disse stævner er en »mulighed for at styrke din egen åndelige selvhjulpenhed og din egen åndelige kraft«.
Det ugelange program indeholdt en bred vifte af aktiviteter. Hver morgen var der et kort åndeligt møde, hvor man opfordrede deltagerne til at finde ud af, hvordan man den dag kunne komme nærmere på Jesus Kristus.
Mandag var en af hovedaktiviteterne indtjekning af deltagerne og fordeling af værelser. Eftermiddagens aktiviteter var effektive til at bryde isen. Den første af fire aftener med dans med hvert sit tema afsluttede dagens aktiviteter. Selv om mange ankom uden at kende andre, havde andre deltaget i tidligere stævner og var ivrige efter at møde gamle venner.
Tirsdag var mere fysisk. Sport og udendørsaktiviteter blev afholdt hele dagen. Holdsport og aktiviteter til Festinord har til hensigt at udvikle samarbejde og kommunikation blandt deltagerne.
Onsdagens program bestod af en række workshop i løbet af dagen. De blev præsenteret af alt fra instruktører i dans og judo til forfattere, musikere, historiker, videoproducere og kirkeledere. Deltagerne havde mulighed for at vælge op til fire workshop, de kunne deltage i.
Om torsdagen besøgte gruppen det nærliggende tempel i Stockholm i løbet af dagen. Der blev også afholdt et vidnesbyrdsmøde om eftermiddagen, og dagen sluttede med ugens tredje dans.
Fredag formiddag afviklede man de sidste rester af tirsdagens sportsaktiviteter. Ugen afsluttede derpå med en galaaften, en formel middag efterfulgt af en dans, som man betragtede som ugens højdepunkt. For at fejre 50 års-jubilæet for Festinord var deltagere ved tidligere stævner også inviteret med til denne særlige galaaften sammen med de unge. Det blev en meget følelsesmæssig oplevelse, da flere generationer mødtes og udvekslede følelser og gode minder om dette livsændrende stævne.
Lørdag var den sidste dag. Om formiddagen afholdtes et sidste foredrag og et farvelmøde. De fleste deltagere lovede at komme tilbage og ses igen til kommende stævner. Hvis de beslutter sig for at komme næste år, vil det igen være i Stockholm, for Sverige hovedstad er også vært i 2017.
Festinord har vist sig at blive meget mere, end dets skabere forestillede sig for 50 år siden. Fra en beskeden første gang med få unge til over 800 deltagere i år er det bestemt et bevis på, at ønsket og hensigten fra skabernes side – såvel som hos deltagerne – bestemt er blevet opfyldt.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.