Pressemeddelelse

Flygtninge i Calais

Indsamling fra kirken i Kettering til flygtninge i Clais

Flygtninge i Calais

KETTERING, NORTHAMPTONSHIRE –

Unge, ledere, forældre og venner fra lokalsamfundet samledes alle lørdag den 12. december ved Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges kirkebygning for Kettering Menighed, hvor man sorterede sække med tøj, sengetøj og mad til de europæiske flygtninge.  De unge og deres ledere indsamlede sække blandt medlemmer og venner tirsdag aften nogle dage før og var så med til at sortere det indsamlede lørdag morgen.

Den velgørende organisation »Jungle Care« bliver af »Corby Stands With Refugees« og andre velgørende foreninger i Northamptonshire brugt til at fragte de meget tiltrængte materialer til Calais, Dunkerque og Grækenland.  Ved middagstid var de sorterede sække blevet hentet af »Jungle Care«, og det blev til to læs, som fordeles direkte til de flygtninge, der for tiden opholder sig i Calais under forfærdelige forhold.

Den lokale organisator for Kirken i Kettering Noah Nelson bemærkede: »Det var en mulighed for, at hele menigheden og lokalsamfundet kunne gå sammen og hjælpe mennesker, som ikke kan hjælpe sig selv. Trods forskelle i religiøs baggrund, tro, politik og hudfarve står vi sammen om et fælles mål: At tjene vore medmennesker.  Og hvilket bedre tidspunkt at gøre det på er der end til jul? Vi vil gerne takke »Jungle Care« for at hjælpe med fordelingen af det indsamlede direkte til flygtningene.«

Historien stod oprindeligt på nyhederne fra Storbritannien: http://www.mormonnewsroom.org.uk/article/kettering-collect-donations-for-calais-refugees.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.