Hele menneskeheden er forvaltere over jorden og bør taknemligt bruge det, som Gud har givet, undgå at spilde liv og ressourcer og bruge jordens rigdomme til at sørge for de fattige og nødlidende.
Gud skabte jorden for at give menneskeslægten et sted til at lære, udvikle sig og gøre fremskridt. Gud skabte først jorden og alt levende åndeligt, og alt levende er af stor værdi i hans øjne.
Jorden og alt derpå bør anvendes ansvarligt til at forsørge menneskeslægten. Alle er imidlertid forvaltere – ikke ejere – af denne jord og dens rigdomme og vil være ansvarlige over for Gud for det, de har gjort med hans skaberværk.
Tilgange til miljøet må være fornuftige, realistiske, afbalancerede og i overensstemmelse med jordens behov og behov hos vores og kommende generationer snarere end en jagen efter umiddelbar opfyldelse af personlige ønsker eller selverklærede rettigheder. Jorden og alt liv derpå er langt mere end genstande, der kan forbruges eller bevares. Gud ønsker, at hans skaberværk skal være æstetisk tiltalende for at berige sjæl og sind, og nogle dele skal bevares. Ødelæggelse af jorden fornærmer Gud.
Den menneskelige sjæls tilstand og miljøet hænger sammen, og de påvirker indbyrdes hinanden. Jorden, alt levende og det umådelige univers vidner alle storslået om Gud.