»I de kommende årtier vil succes tilflyde de kulturer, der bevarer familiens placering.« – Joel Kotkin[1]
Et hus med behov for orden
Vi hører det hele tiden: »Familien er samfundets grundenhed.« Men tænker vi som samfund egentlig over, hvad det betyder? Båndene mellem mand og hustru, forældre og børn, er så dybt grundfæstede i historien og erfaringer, at vi ofte tager dem for givet – indtil, at båndene går i stykker. En betydelig mængde forskning viser, at der ikke er nogen erstatning for den måde, at familien som institution skaber og udvikler forhold mellem mennesker. Familien er ikke længere, og har ej heller nogensinde været, noget, der bare kan tages for givet. Enhver, som har prøvet at skabe en familie og opretholde et ægteskab, ved, at disse er svære ting at gøre. Men det er ikke kun den individuelle families helbred, der er på spil, men hele samfundets velfærdog fremtid.
Samfundsforskere er enige i, at det ikke går helt godt for familier og ægteskab. En rapport om en undersøgelse i USA fangede pointen i dette budskab: »Amerikas forældre er ængstelige.« [2] Undersøgelsen viser, at ængstelighed over familiens nedgang er forbundet med »en bredere opfattelse af, at vore lokalsamfund er mindre sikre, vores arbejdsmoral er gleden af sporet, og det religiøse og åndelige liv i Amerika er ved at ebbe ud.«[3]
De to institutioner, familien og ægteskabet, er ved at falme. Antallet af ægteskaber falder fortsat[4]: Det gennemsnitlige par, som gifter sig i dag, har 40-50 procent chance for skilsmisse eller separation.[5] At være samlevende er i højere grad almindeligt[6], og når børn er involverede, resulterer det i endnu flere opbrud end i ægteskaberne.[7] Omkring 41 procent af alle fødsler sker udenfor ægteskabet[8], og for første gang er det flere end halvdelen af alle fødsler hos kvinder under 30 år, som sker udenfor ægteskabet.[9] De instituioner, som skal give sikkerhed, er blevet årsag til usikkerhed. Så mange som 44 procent af generation Y er enige i, at ægteskab er ved at blive »forældet«[10].
Men hvad varsler dette? Ægteskabets situation har også en økonomisk betydning. Ifølge Pew Research, har »gifte voksne haft flere økonomiske fordele over de sidste fire årtier, end ugifte voksne.«[11] Børn i hjem med en enkelt forælder har desuden større sandsynlighed for at leve i fattigdom.[12] Men børn i familier med to forældre over hele verden har tendens for at have bedre uddannelsesmæssige resulater end dem, der bor med en enkelt eller ingen forældre.[13] Selvfølgelig er alle familier ikke ens, og det kræver gensidig forpligtelse og støtte fra fællesskabet for, at selv de bedste af dem kan fungere.
Ægteskab og børn, nu og i fremtiden
Selv om, at samfundet bliver velsignet gennem de bidrag, der kommer fra retskafne borgere fra alle samfundslag, indikerer forskningen på, at gifte mennesker har tendens for at være gladere, sundere og mere produktive, og de giver det bedste miljø for at opfostre børn.[14] Børn, der opfostres af deres egne biologiske forældre, som er gift, har mindre fattigdom, lavere forbrug af stoffer og alkohol, lavere kriminalitet og ungdomskriminalitet; de får længere uddannelser; de har større sandsynlighed for selv at gifte sig; og de har bedre mentalt helbred i forhold til børn fra andre familietyper.[15]
Børns tilstedeværelser i familier og samfund påvirker folk til at tage ansvar for at tage sig af dem. Det opfordrer til produktivitet, skaber en orientation mod fremtiden og trækker individer væk fra at fokusere på egne behov. Selv om, at ikke alle par har børn (på baggrund af enten valg eller omstændigheder), minder børn os alle om, at menneskets velstand rækker langt dybere end glæde lige her og nu. De fleste børn i USA, som bliver født af gifte par, vil vokse op i en intakt familie.[16] Det, som en åndelig leder sagde for flere år siden, er stadig sandt i dag: Det største arbejde, vi nogensinde vil gøre, sker indenfor hjemmets fire vægge.[17]
Men hvad sker der, når børn ikke længere er en normal del af livsplanerne og -mønstrene? Svaret er ikke blot mindre familier, men mindre befolkninger. Fødselsraten er faldet i mange områder i verden, inklusive Danmark. Lavere fødselsrater er for eksempel en udfordring for mange asiatiske og europæiske lande, når en generation skal erstatte en anden. En rapport ved navn »The Rise of Post-Familialism« (»Post-familialismens fremkomst«, red.) – en tilstand, hvori »familien ikke længere fungerer som samfundets centrale grundenhed« – beskriver en »gigantisk andel« af mennesker over hele verden, som »ikke har noget afkom«. Idét de vælger ikke at have børn, har disse mennesker muligvis »mindre fokus på de ting, som er nødvendige for at tilsikre en bedre fremtid for den næste generation.«[18] Familiens tilstand har betydning for et stort antal samfundsmæssige problemer, både demografiske, økonomiske og sociologiske.
Stabile familier som samarbejdende enheder
Man kan tænke, at familieanliggender er helt personlige og uden tilknytning til det omkringliggende samfund. Påvirker ens familie eller ægteskab virkelig nogen som helst anden? Svaret er et rungende ja. Ingen af os lever i isolation. En rapport om ægteskabets tilstand i Amerika formulerede det således: »Ægteskabet er ikke kun et privat anliggende; det er også en kompleks social institution. Ægteskabet fostrer små samarbejdende enheder – også kendt som stabile familier – der gør det muligt for børn at trives, bidrage i lokalsamfund og hjælpe familiemedlemmer til at være succesrige i gode tider og komme sikkert igennem dårlige tider.«[19]
David Brooks fra New York Times tager idéen et skridt videre, når han forklarer, hvordan det at maksimere den personlige frihed ikke nødvendigvis giver folk det, de gerne vil have. I stedet argumenterer han for, at det tjener mennesker bedre, »når de er omgivet af forpligtelser, der rækker ud over det personlige valg – forpligtelser over for familien, Gud, håndværk og land.«[20]
Ingen af os er blot født som et individ. Vi kommer til denne verden med et netværk af allerede eksisternde forhold, bånd og forpligtelser, både familiemæssige og samfundsmæssige. Edmund Burke, politiker i 1800-tallet, påstod, at samfundet fungerer som »et partnerskab, der ikke kun er mellem dem, som lever, men mellem dem, som lever, dem, som er døde, og dem, som en dag vil blive født.«[21] Ifølge den ortodokse rabbiner Meir Soloveichik fungerer familien på samme måde: »Ægteskabet handler om kontinuitet og transmission.«[22] Det hårde og ydmygende arbejde bag at bygge og styrke familiebånd er værd at udføre, ikke kun for os selv, men også for det fælles bedste.
Hvis disse tendenser fortsætter uændret ...
Hvis de nuværende tendenser fortsætter, hvordan vil familien så se ud om 10 eller 20 år? Hvilken slags fremtid kan vore børn og unge, nabolag og andre se frem til? Disse er seriøse problemer med behov for fokus – ikke når krisen engang overskrider kogepunktet, men lige nu. Det er velkendt, at det er meget svært for samfundsforskere at vurdere fremtiden. Fremtiden er ikke skrevet i cement. Samfundet falder ned i huller og kravler sig ud af dem igen. Men i forhold til den nuværende retning, ser fremtiden ret dyster ud for mange amerikanske børn.
Joel Kotkins, som arbejder med demografi, synger en lige så dyster melodi: »Det er på tide, at vi overvejer, hvad en aldrende og i stigende grad børnefri befolkning, som langsomt fortsætter med at vokse, ville betyde her. Når yngre amerikansere frasiger sig egne familier på individuelt plan, så bidrager de til den stigende ubalance mellem gamle pensionister – i bund og grund deres forældre – og amerikanere i en arbejdsdygtig alder. ... og skaber en kultur, der er kendetegnet ved hyper- individualisme og afhænighed af staten, når der ses bort fra familieenheden.«[23] Idét han påstår, at familien »i sandhed er uundværlig«, siger Kotkin, at det at styrke den er en »sag, vi skal arbejde på som samfund, hellere end at vente på, at naturen går sin gang.«[24]
Denne diskussion om familien er langt mere end en øvelse med tal og fakta; det handler om virkelige menneskers liv og håb. Disse tendenser i samfundet behøver ikke at være vores skæbne. Men som en kommentator bemærkede for nylig, kan disse gennemtrængende tendenser »kun vendes om gennem en langsom akkumulation af individuelle valg, hvilket er, hvordan alle sociale og kulturelle opsving ultimativt nås.«[25]
Henvisninger
[1] Joel Kotkin og Harry Siegel, Where Have All the Babies Gone? *The Daily Beast*, 19. februar 2013.
[2] Carl Desportes Bowman, James Davison Hunter, Jeffrey S. Dill, Megan Juelfs-Swanson, Culture of American Families, rapport, Institute for Advanced Studies in Culture, 2012.
[3] Ibid.
[4] U.S. Census Bureau, America's Families and Living Arrangements, *Current Population Reports, 2011, tabel A1.
[5] Paul R. Amato og Stacey J. Rogers, Do Attitudes Toward Divorce Affect Marital Quality? *Journal of Family Issues* 20 (1999):69-86*.
[6] Sheila Kennedy og Larry Bumpass, Cohabitation and Children's Living Arrangements: New Estimates from the United States, *Demographic Research* 19 (2008):1663-92. Se også nylige data fra National Center for Health Statistics of the U.S. Department of Health and Human Services, som viser, at flere vælger at være samboende. Se Linda og Richard Eyre, The Cancerous Curse of Cohabitation, *Deseret News*, 4. april 2013.
[7] Kay Hymowitz, Jason S. Carrol, W. Bradford Wilcox, Kelleen Kaye, KNot Yet: The Benefits and Costs of Delayed Marriage in America, 2013, 10.
[8] Elizabeth Wildsmith, Ph.D., Nicole R. Steward- Streng, M.A., Jennifer Manlove, Ph.D., *Child Trends*, Childbearing Outside of Marriage: Estimates and Trends in the United States, 2011.
[9] Ibid.
[10] Joel Kotkin og Harry Siegel, Where Have All the Babies gone? *The Daily Beast*, 19. februar 2013.
[11] Pew Research Social & Demographic Trends. Women, Men and the New Economics of Marriage, 19. januar 2010.
[12] Federal Interagency Forum on Child and Family Statistics, America's Children in Brieg: Key National INdicators of Well-Being, 2012. Washington, DC: U.S. Government Printing Office, 2012.
[13] Laura H. Lippman, W. Bradford Wilcox, World Family Map 2013: Mapping Family Change and Child Well-Being Outcomes, en international rapport fra Child Trends.
[14] Se Linja J. Waite og Magie Gallagher, *The Case for Marriage: Why Married People Are Happier, Healthier and Better off Financially* (2000).
[15] Ibid.
[16] W. Bradford Wilcox, The Evolution of Divorce, *National Affairs*, 2009, 88.
[17] Harold B. Lee, *Strengthening the Home*, 1973, 7.
[18] Joel Kotkin, Anuradha Shroff, Ali Modrarres, Wendell Cox, Zina Clapper, The Rise of Post- Familialism: Humanity's Future, 2012, 1, 24.
[19] Institute for American Values, The National Marriage Project, The State of Our Unions: Marriage in America, 2012.
[20] David Brooks, The Age of Possibility, *New York Times*, 15. november 2012.
[21] Edmund Burke, Reflections on the Revolution in France, 1790.
[22] David Brooks, The Orthodox Surge, *New York Times*, 7. marts 2013.
[23] Joel Kotkin og Harry Siegel, Where Have All the Babies Gone? *The Daily Beast*, 19. februar 2013.
[24] Ibid.
[25] Ross Douthat, More Babies, Please, *New York Times*, 1. december 2012.