For mange mennesker over hele verden er meget lidt mere dyrebart end frihed. Frihed – retten til at leve, som man selv vælger – er en af de store kilder til menneskelig værdighed. Korrekt udøvelse af frihed er også et af de store ansvar, som mennesker har. Vi kæmper fortsat med, hvordan man definerer vore frihedsrettigheder, hvordan man forstår dem, og hvordan de bør både fremmes og styres. Helt centralt for disse spørgsmål er en af de mest grundlæggende af alle frihedsrettigheder: Religionsfrihed.
Hvad er religionsfrihed?
I modsætning til det, nogle antager, er religionsfrihed ikke blot frihed til at tilbede eller til at tro, således som man vælger, selv om de er væsentlige dele deraf. Det gælder heller ikke kun for religiøse mennesker. Religionsfrihed går faktisk dybere, bredere og er vigtigere, end de fleste erkender.
På et helt grundlæggende plan er religionsfrihed menneskets ret til at tænke, handle efter og udtrykke det, som man dybt i sit indre tror på i overensstemmelse med vedkommendes morals og samvittigheds bud. Religionsfrihed har faktisk altid været forstået i sammenhæng med »frihed til at følge sin samvittighed« – friheden til at udvikle og have moralske overbevisninger og at handle derefter. Så selv om religionsfrihed omfatter frihed til en religiøs overbevisning og tilbedelse, så går det også et godt stykke videre og omfatter frihed til at handle – frihed til offentligt at tale frit, til at leve i henhold til sine moralske principper og til at tale for at fremme sin egen moralsk baserede vision om samfundet. Bredden af religionsfrihed og dets forhold til frihed til at følge sin samvittighed er med til at forklare, hvorfor religionsfrihed er vigtig for alle, ikke blot for troende.
I USA har der været en langvarig og ganske enestående tradition for religionsfrihed, en rettighed, der gennemtrænger landets oprindelige og grundlæggende dokumenter og blev højt prist af dets grundlæggere. Religionsfrihed er fremhævet som den vigtigste frihed i USA’s borgerrettigheder (Bill of Rights) og den første blandt andre afgørende frihedsrettigheder og bliver ofte omtalt som den »første frihed«. Den karakterises således, fordi den muliggør og beskytter andre menneskerettigheder som talefrihed. Faktisk er hele kulturen omkring frihed og fredeligt demokrati i USA i stort omfang opstået af den faste respekt for religionsfrihed. Mange andre lande har også ligesom USA anerkendt denne mest grundlæggende af frihedsrettigheder og gjort den til et centralt grundlag for deres egen styreform. FN har i Verdenserklæringen om menneskerettighederne (1948) og i mange andre retningslinjer siden identificeret religionsfrihed som »en grundlæggende menneskeret.«
Religionsfrihed og samfundet
Denne fundamentale ret er uundværlig i forskellige samfund i den moderne verden, hvor forskellige parters rettigheder og interesser ofte kommer i konflikt. Eftersom potentialet for fjendskab er størst, hvor forskelle er størst, eller hvor flertallet dominerer, er religionsfrihed af afgørende betydning, fordi den tillader personer med forskellige overbevisninger om helt centrale forestillinger om sandhed at leve fredeligt sammen. Et omhyggeligt hensyn til denne frihedsrettighed beskytter alle grupper og enkeltpersoner, herunder også de svageste, uanset om de er troende eller ej. Når religionsfrihed håndhæves er den med til at undgå vold og bidrager til at løse konflikter.
Nationer rundt om i verden, der har fremmet religionsfrihed, har set dens positive påvirkning på samfundet. Mens tilfælde af religiøs ekstremisme har skæmmet det offentlige billede af religion, erkender forskere, at religion videregiver livgivende fordele, herunder harmoni og stabilitet, til de samfund, der støtter det. Deres forskning viser konstant, at troende typisk udviser mere samfundssind, er mere gavmilde og venlige over for deres næste end deres ikke-troende landsmænd. Empiriske data antyder også, at samfund med religionsfrihed nyder mange andre goder, herunder et højere niveau af andre frihedsrettigheder, end de samfund, hvor religion bliver undertrykt eller forfordelt. Disse goder er yderligere grunde til, at religion bør have lov til at blomstre frit i et samfund.[1]
Håndhævelse af religionsfrihed betyder ikke tilsidesættelse af andre frihedsrettigheder og sociale interesser eller at undergrave loven; religionsfrihed sameksisterer med andre legitime interesser i samfundet. Regeringer har en afgørende rolle for at sikre den offentlige sikkerhed og mægle i konflikter, hvor forskellige frihedsrettigheder mødes. I USA har vi en sund uafhængighed af kirke og stat, selv om vi ikke bør løsrive religionens moralske indflydelse fra nationens offentlige anliggender. Religionsfrihed udelukker ikke andre interesser, men som den »første frihedsrettighed« bør den nyde passende respekt.
Mormoner og religionsfrihed
Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har stor grund til at værdsætte religionsfrihed. Mormoner har en historie, hvor der til tider har været religiøs forfølgelse, så de værdsætter i særlig grad ytringsfrihed og retten til at leve i henhold til deres overbevisning og tro. Religionsfrihed har faktisk lige siden begyndelsen været meget betydningsfuld for mormoner. Kirkens grundlægger Joseph Smith var en stærk og gavmild fortaler for dette princip, og han erkendte, at det var af afgørende betydning, at alle parter gør deres del for at forsvare den. »Jeg erklærer frimodigt for himlen,« sagde han, »at jeg er lige så rede til at dø, når det gælder om at forsvare rettighederne for en presbyterianer, en baptist eller et andet god menneske fra ethvert andet religiøst samfund. For det samme princip, der tramper på de sidste dages helliges rettigheder, tramper også på katolikkernes eller andre samfunds.«
I en mormon-bosættelse i det 19. århundrede understregede Smith også betydningen af religionsfrihed ved at introducere en byvedtægt, der garanterede religionsfrihed for indbyggere af alle trossamfund.
Frihed til at følge sin samvittighed og religionsfrihed blev indarbejdet i Kirkens trosartikler, hvor det forklares: »Vi kræver ret til at tilbede Gud den Almægtige i overensstemmelse med vor egen samvittigheds bud og indrømmer alle mennesker den samme ret – lad dem tilbede hvorledes, hvor eller hvad de vil.«[2] Mormoner er urokkeligt forpligtet til religionsfrihed og dens beskyttelse.
De stigende udfordringer for religionsfrihed
Betingelserne for religionsfrihed og retten til at følge sin samvittighed i USA er ikke så slemme, som de er i nogle områder af verden. I dag behøver amerikanere med en tro eller overbevisning generelt ikke frygte fysisk vold eller tvang, som nogle gange opleves i andre nationer. Religionsfrihed og frihed til at følge sin samvittighed er imidlertid i fare i USA. Sociale og juridiske ændringer presser denne frihed på nye og højt problematiske måder. Amerikanere, der længe har betragtet det som en selvfølge, bliver mindet om dens værdi.
Udfordringer til religionsfrihed dukker op fra mange steder. Voksende kamp for homoseksuelles rettigheder truer med at begrænse religionsfrihed på en række måder. Ændringer i sundhedssektoren truer rettigheder for dem, der har bestemte moralske overbevisninger om et menneskes liv. Disse og anden udvikling skaber konflikter, der begynder at ramme religiøse organisationer og mennesker med en overbevisning. De truer fx med at begrænse, hvordan religiøse organisationer kan lede deres ansatte og ejendomme. De fører til tvang over for religiøst tilknyttede universiteter, skoler og sociale foranstaltninger. De fører også til irettesættelser af personer, der handler i henhold til deres principper – fra læger og andre faggrupper til forældre. På disse og mange andre områder ser vi, hvordan religionsfrihed og frihed til at følge sin samvittighed stille og roligt bliver borteroderet. Og af lige så stor bekymring er, at de juridiske foranstaltninger, der kommer frem for at beskytte disse frihedsrettigheder, ofte er hule – og kun beskytter disse rettigheder på det snævrest mulige grundlag. I mange aspekter af den offentlige debat bliver religionsfrihed og frihed til at følge sin samvittighed trukket ind i konflikter, der kan undertrykke dem.
Krav til religionsfrihed
I betragtning af omfanget af disse konflikter og de kontroverser, som de nogle gange skaber, er det afgørende, at alle parter er høflige og anstændige, når de drøfter disse yderst vigtige spørgsmål. Det er naturligvis helt rimeligt, for kendetegnene på menneskelig værdighed, der er en del af religionsfrihed, giver også alle mennesker ret til respekt og til at udtrykke deres meninger. Hver gruppe, herunder også religiøse personer og organisationer, har ansvaret for at udtrykke deres meninger på en rimelig måde for at bidrage til en meningsfuld drøftelse. Som medborgere bør vi altid tale høfligt og udvise tålmodighed, forståelse og deltagelse for personer, der er uenige med os. Vi fremmer velvilje ved selv at udvise den.[3]
Religionsfrihed eller »frihed til at følge sin samvittighed« har i mange år været grundlaget for demokrati. Længe næsten glemt og betragtet som en selvfølge er det nu blevet en stor bekymring. Der er behov for, at amerikanere – og også sidste dages hellige – atter stifter bekendtskab med denne frihedsrettighed og forpligter sig til at støtte den. Et frit samfund, der har forpligtet sig til at støtte religionsfrihed og frihed til at følge sin samvittighed, betyder, at alle dets borgere med liv og sjæl beskytter andres rettigheder. Fastholdelse af denne mest grundlæggende af menneskerettigheder og den harmoni, den bringer, er afgørende for os alle.
[1] Se Robert D. Putnam og David E. Campbell, American Grace: How Religion Divides and Unites Us, Simon and Schuster, 2010; Brian J. Grim and Roger Finke, The Price of Freedom Denied: Religious Persecution and Conflict in the Twenty-First Century, Cambridge University Press, 2010.
[2] Se LDS Newsroom, »Selected Beliefs and Statements on Religious Freedom of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints«.
[3] Se mere om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges forpligtelse til at tale ordentligt og med respekt på LDS Newsroom, »The Mormon Ethic of Civility«.