Nyhed

Kirken hjælper tusinder på verdensplan med at finde arbejde

I 2010 var Robert Muir den øverste finansleder for en virksomhed indenfor databehandling i Salt Lake City. Han nød sit arbejde og klarede sig godt. Han arbejdede ofte mange timer for at sikre, at de mest kritiske informationer var tilgængelige. Men da virksomheden pludselig blev solgt, blev Muir arbejdsløs. »Det kom fuldstændigt bag på mig,« sagde Muir, far til fire børn, om virksomhedens salg og hans efterfølgende afskedigelse.

Efter nogen tid fandt Muir en af LDS Employment Resource Services' beskæftigelsescentre i Salt Lake City, hvor han udviklede nye evner, klargjorde hans mål som professionel og fandt en ny stilling.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges LDS Employment Resource Services, som endnu ikke findes i Danmark, yder flere former for hjælp til individer med behov for arbejde. Som en del af disse tjenester har Kirken 117 ressourcecentre for beskæftigelse. De er tilknyttet virksomheden Deseret Industries, som har faciliteter i det vestlige USA, og findes også i kirkebygninger eller kontorbygninger i hele USA og Canada. I andre lande hvor tjenesten også findes, er der indgået partnerskab mellem beskæftigelsesprogrammerne og Kirkens Uddannelsesfond, som yder lån i forbindelse med uddannelse. Den administrative sammenkobling af disse programmer giver både mulighed for erhvervserfaring og praktik til de støtteberettigede deltagere.

Muir fulgte modvilligt op på en af de strategier, han lærte hos Employment Resource Services. »Jeg havde lært at skrive personlige takkebreve, men tanken om at anerkende 25 forskellige mennesker i løbet af en lang række daglige interviews virkede som alt for meget,« sagde han. »Men jeg gjorde det. Den ekstra indsats var med til at vedligeholde kontakten til den arbejdsgiver, og resulterede til sidst i et jobtilbud. Det er de små ting, man lærer, der virkelig gør en forskel.«

»Mennesker uden tilstrækkelig erhvervserfaring vender deres liv på hovedet,« forklarer Scott Buie, en lokal kirkeleder i Salt Lake City, som tjener som administrator for programmet over 28 stave (svarer til stifte i folkekirken). »[Den] udfordring er en af de sværeste i livet og har væsentlige og vidt rækkende konsekvenser.«

»Beskæftigelsesprogrammet handler om at give håb,« forklarer Rick Ebert, direktør for Deseret Industries og administrator over programmet. »Vi anvender Jesu Kristi eksempel til at nå ud til dem, som har behov, og yder støtte til deres personlige bestræbelser. Efterspørgslen på sådanne tjenester er steget dramatisk i de senere år, men i 2012 var vi i stand til at hjælpe over 100.000 mennesker på verdensplan med at finde arbejde.«

Siden Kirkens første tid har dens medlemmer arbejdet med at hjælpe andre til at komme i beskæftigelse, både formelt og uformelt. I begyndelsen af 1900- tallet organiserede det Præsiderende Biskopråd, som administrerer Kirkens medlemmers fysiske og materielle behov, et program, som blev kaldet Deserets Beskæftigelsesbureau, der opererede periodisk indtil kirkens velfærdsprogram blev etableret i 1936.

Hjælpen fra LDS Employment Resource Services ydes på flere forskellige måder, fx i form af workshops om karriereudvikling eller selvstændigt arbejde, arbejdsplaceringsprogrammer og henvisninger til netværk og jobs. De arbejdssøgende deltagere er en mangfoldig skare af folk på meget forskellige uddannelsesniveauer og med forskellige evner og professionelle baggrunde, men hver af dem er genstand for personlig opmærksomhed på deres individuelle behov.

At imødekomme individuelle behov

Ansøgere behøver ikke være medlemmer af Kirken for at få adgang til tjenesterne, men alle arbejdssøgende samarbejder med en lokal biskop (en lægmandsleder i en lokal menighed). I sin rolle som menighedens leder overser biskoppen de lokale medlemmers behov for beskæftigelse. Med støtte af lederen for Hjælpeforeningen, en organisation for kvinder, og en frivillig repræsentant for beskæftigelse i menigheden, kan biskoppen tjene som en del af en kæde mellem den arbejdssøgende og LDS Employment Resource Services.

»Vi hjælper folk, uanset, hvor de er,« siger Christy Peterson, vicedirektør for ressourcecentret i Sugarhouse-nabolaget i Salt Lake City. »Vi lytter meget opmærksomt for at finde deres kompetencer, evner og behov. Når disse er blevet defineret, åbner vi op for en diskussion om deres interesser, håb og drømme. Vi indsamler al denne information for at hjælpe med at bygge en grundig handlingsplan, som hver kandidat kan bruge til at finde det rette job.«

LDS Employment Resource Services ydede god støtte til Angelia Call, da hun blev efterladt til at opfostre to børn alene. »Jeg havde givet op og vidste ikke, hvor jeg kunne gå hen, da min far foreslog mig at kontakte Christy ved ressourcecentret i Sugarhouse,« sagde hun. »Før jeg vidste af det havde missionærerne organiseret ›Team Angie‹ – en gruppe, der trænede og holdt øje med alt, jeg gjorde på centret. Jeg havde masser af erhvervserfaring, men ikke megen uddannelse, så de hjalp mig med at gennemgå mit CV for at fremhæve mine evner. Indenfor seks uger blev jeg trænet og interviewet, og fik et godt arbejde i et positivt arbejdsmiljø. ›Team Angie‹ hjalp mig med at føle håb igen. Nu kan jeg igen købe dagligvarer, betale for huset og endda tage mine børn i biografen en gang imellem.«

Individuelle planer bruges til at lede deltagerne gennem en læreplan med fokus på målsætning, netværk, at skrive CV og deltage i interveiws. Deltagerne lærer en teknik, der hedder »mig på 30 sekunder«, som er en koncis personlig beskrivelse, som kan fortælles til potentielle arbejdsgivere. De øver forhandlingsfærdigheder, tilrettelægger en strategi for arbejdssøgning og gennemgår planen med en beskæftigelsescoah to gange om ugen.

Nogle deltagere får mulighed for at lære yderligere evner hos Deseret Industries, fortæller Ben Maradiaga, forretningsleder i Sugarhouse. »Nogle gange udgør de lærte evner nogle meget små trin, som fx at ankomme på arbejdet til tiden eller rent faktisk at møde op hver dag. Vi hjælper dem med at sætte mål, som er opgaver, de kan udføre for at styrke tilliden til deres evner. Vi koordinerer arbejdet med lokale kirkeledere og informerer dem om deres folk. Vores mål, som også er deres kirkeleders mål, er at hjælpe dem til success, at have det godt med sig selv, og hjælpe dem med at foretage positive ændringer i deres liv.«

At overvinde hindringerne

Nogle deltagere er mismodige og underkuede, når de kommer til LDS Employment Resources, siger Evan Bush, udviklingsspecialist ved ressourcecentret i Sugarhouse. »De kommer med begrænsninger eller barrierer, som står mellem dem og almindelig beskæftigelse. De mangler erhvervserfaring eller -evner, eller også taler de et andet sprog,« siger han.

Et fysisk handicap hindrede Vivian Sapkin, brasilianer og enlig mor til to, fra at vende tilbage til hendes arbejde hos et flyselskab. Vivian opdagede, at dørene til beskæftigelse begyndte at åbne sig, lige så snart hendes biskop havde anbefalet hende til programmet.

»Søster Renee Adams, en frivillig beskæftigelsesrådgiver, hjalp mig med det samme,« fortæller Vivian. Vivian kunne få et arbejde hos Deseret Industries. »Jeg havde en indkomst, mens jeg reevaluerede mit liv og målene for min karriere,« sagde hun. »Nu har jeg et stipendie, så jeg kan blive trænet i radiologi på Salt Lake Community College, og jeg kan stadig arbejde her, mens jeg studerer.«

Vivians omstændighed er typisk for de mange medarbejdere, der finder hjælp hos LDS Employment Resource Services.

»Her tilpasser vi træningen af dem,« sagde Bush. »Selv de mest udfordrende sager ender generelt med en færdiggørelse af træningen og at finde arbejde indenfor et år.«

Peterson, Maradiaga og Bush er en del af personalet i Kirkens Velfærdstjeneste, men størstedelen af programmets praktiske tilgang virkeliggøres gennem tjenestemissionærer. Ved ressourcecentret i Sugarhouse tjener mere end 40 frivillige missionærer én eller flere dage hver uge, hvor de tager ansvar for specifikke individer. Missionærernes alder varierer fra 19 til 84 år, og de kommer fra alle samfundslag og brancher. De hjælper deltagerne på individuelt plan for at motivere og træne dem i at søge arbejde. Tjenestemissionærer er en del af personalet i hele USA. Nogle af dem tjener på fuld tid, mens andre tjener på deltid.

Søster Jerry Matheson, en frivillig beskæftigelsesrådgiver, kommer til ressourcecentret hver dag. Efter en succesrig karriere som assistent til direktører kender hun til værdien af at lytte for at fange detaljerne i hver enkelt individs omstændigheder. »Det er en stejl indlæringskurve at lære at mestre hele læreplanen her, men vores indstilling om, at vi kan, fylder tomrummet, når vi ikke finder alle svar,« sagde hun. »Jeg bliver ved med at stille spørgsmål og lytte, og så føler folk, at jeg er der for at hjælpe. De siger: ›Vi ved, du bekymrer dig for os; vi føler noget anderledes her.‹«

LDS Employment Resource Services fungerer på basis af en samlet indsats fra de mange individer, der samarbejder for at nå det samme mål: »Vi hjælper mennesker med at komme i arbejde,« siger Peterson. »Vi hjælper dem med at finde en måde, hvorpå de igen kan få fodfæste, understøtte deres familier og være selvhjulpne.«

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.