Nyhed

Kirken udgiver grundlæggeren Joseph Smiths originale dokumenter

Denne uge bekendtgjorde Joseph Smith Papers-projektet udgivelsen af den første udgave af serien med dokumenter, dens i alt ottende trykte udgave. Projektet blev oprettet af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige for at offentliggøre ethvert dokument, som Kirkens grundlægger Joseph Smith eller hans skrivere skabte. Projektets allerførste udgave kom i 2008.

»Den nye Documents-serie vil udgive alle de tidlige historiske dokumenter, som har med Kirkens genoprettelse at gøre, i kronologisk rækkefølge,« sagde Ældste Steven E. Snow, Kirkens historiker og optegner. »Til sammen giver disse tekster en indsigt, som ikke har noget sidestykke, i Joseph Smiths liv og profetiske tankegang – en af de vigtigste figurer i den amerikanske religionshistorie.«

Den 640 sider lange bog, Documents, Volume 1: July 1828—June 1831, indeholder Joseph Smiths tidligste bevarede dokumenter, heriblandt mere end 60 af hans åbenbaringer, de fleste af hvilke senere blev kanoniseret i Lære og Pagter. Bogen indeholder også breve, som han sendte og modtog, referater fra møder han deltog i og andre dokumenter. Denne udgave dækker mormonismens formative periode, da Joseph Smith oversatte og udgav Mormons Bog og organiserede Kirken. Documents, Volume 1 vil kunne findes på hylderne i amerikanske bogforretninger inden for de næste få uger.

Richard E. Turley, assistent til Kirkens historiker og optegner, sagde, at dokumenterne i serien giver et oprigtigt billide af Joseph Smith.

»Dette sæt af dokumenter gør det muligt for dig at se, hvad Joseph Smith skabte, uden noget mellemliggende filter,« sagde Turley. »Det er en fremragende måde at forstå Joseph Smith og hans liv på, fordi [serien] giver dig de relevante dokumenter, og giver dem til dig i kronologisk orden, så du kan se, hvad der kommer før og efter.«

Historikere og rådgivere til Papers-projektet har indsamlet tusinder af dokumenter med relation til Joseph Smiths liv og virke. På grund af begrænsninger i trykkeri vil ikke alle tilgængelige dokumenter blive inkluderet i bøgerne, men alle materialer vil blive gjort tilgængelige gratis på projektets website, josephsmithpapers.org.

Download SOTer i HD til journalister

Download b-roll i HD til journalister

Hjemmesiden udbyder digitale billeder af de originale dokumenter og detaljerede transkriptioner side om side, hvilket giver nem adgang til alle – lige fra akademiske forskere til almindelige historienørder. Nogle af de skrøbelige dokumenter fra det 19. århundrede har aldrig før været tilgængelige for offentligheden, mens andre kun var tilgængelige på diverse arkiver og biblioteker spredt over hele verden.

Kenneth Minkema, direktør for Jonathan Edwards Center hos Yale Divinity School, har sagt, at Joseph Smith Papers-projektet »vil rangere blandt de mest betydningsfulde projekter i den amerikanske religionshistorie«.

Den trykte udgave af The Joseph Smith Papers forventes at udgøre mindst 21 bøger når den er færdig, delt op i fem serier: Dagbøger; Åbenbaringer og oversættelser; Historier; Dokumenter; og Legale optegnelser og forretningsoptegnelser.

Delen i serien med dokumenter vil udgøre omkring halvdelen af det samlede antal bøger. Documents, Volume 2 vil blive udgivet tidligt i december 2013 og indeholder dokumenter fra juli 1831 til januar 1833.

Mens forskeree er gået igennem dokumenterne er der dukket ny information op om Joseph Smiths liv og Kirkens tidlige år. Detaljer om Kirkens organisation og lærdomme og fakta om Joseph Smiths tjenestegerning, forretningshandlinger, personlige liv og udfordringer i forhold til loven kom frem under forskningen.

Papers-projektet er blevet godkendt af National Historical Publications and Records Commission (NHPRC), en af USA's Nationalarkivers divisioner. Kommissionen godkender kvalificerede dokumentredigeringsprojekter, heriblandt insamlingen af papirer og skrivelser af George Washington, Thomas Jefferson og andre. For at opnå kommissionens godkendelse måtte forskerede efterfølge strikse retningslinjer, inklusive et eftersyn af projektets udgivelsesskema, økonomi og redaktører. Bøgerne i Joseph Smith Papers udsættes for dybdegående fagfællebedømmelse både indenfor og udenfor Kirken.

Besøg josephsmithpapers.org for yderligere information om The Joseph Smith Papers: Documents, Volume 1 og andre udgivelser fra Joseph Smith Papers-projektet.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.