Nyhed

Kirkens præsident har rundet 50 års tjeneste

»Min eneste fortrydelse er, at jeg ikke har mere tid til at gøre de mange ting, vi kaldes til at gøre. Jeg arbejder hårdt. Jeg arbejder længe. Jeg håber, at jeg arbejder effektivt, men jeg føler aldrig, at jeg har udtømt det, jeg burde gøre. ... Jeg tror, vi har et ansvar for at være en god tilskyndelse for andre.« – Præsident Thomas S. Monson

For præcis 50 år siden i dag, fredag den 4. oktober 1963, blev Thomas S. Monson opretholdt som det nyeste medlem i De Tolv Apostles Kvorum, det andet højeste ledelsesorgan i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Med en alder på blot 36 år var han den yngste mand i 53 år, som blev kaldet som apostel.

Præsident Monson er den første generalautoritet (en seniorleder i Kirken) siden Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972), som har tjent i et halvt århundrede. Han har brugt det meste af sit liv på kirketjeneste på fuldtidsbasis – først som medlem af De Tolv Apostles Kvorum, senere som rådgiver til tre af Kirkens præsidenter og i de sidste fem år som Kirkens præsident.

I sin første tale til Kirkens generelle medlemsskab i 1963 delte Ældste Monson sit vidnesbyrd. »Mine brødre og søstre, jeg ved, at Gud lever,« sagde han. »Der er intet spørgsmål i mit sind. Jeg ved, at dette er hans værk, og jeg ved, at den sødeste oplevelse i hele dette liv er at føle hans tilskyndelser, mens han leder os i videreførslen af hans arbejde.«

I løbet af hans 50 år som generalautoritet er Præsident Monson fortsat med at dele det vidnesbyrd. Lige før sin 70-års fødselsdag i august 1997 sagde Præsident Monson, at en af de ting, der havde givet ham den største glæde, var at »føle Herrens skub, tilskyndelserne.«

»Du udvikler en værdsættelse af, at Himmelske Fader ved, hvem du er,« sagde Præsident Monson på det tidspunkt. »Og han siger: ›Her, gå hen og gør det her for mig.‹ Jeg takker ham altid. Min eneste fortrydelse er, at jeg ikke har mere tid til at gøre de mange ting, vi kaldes til at gøre. Jeg arbejder hårdt. Jeg arbejder længe. Jeg håber, at jeg arbejder effektivt, men jeg føler aldrig, at jeg har udtømt det, jeg burde gøre. ... Jeg tror, vi har et ansvar for at være en god tilskyndelse for andre.«

I et interview før hans 81-års fødselsdag om sommeren i 2008, blev Præsident Monson spurgt, hvad Kirkens medlemmer kunne give ham som en gave.

»Gør noget for en anden på den dag for at gøre hans eller hendes liv bedre,« svarede han. »Find nogen, som har det hårdt, eller er syg, eller ensom, og gør noget for ham eller hende.«

Det næste år modtog Præsident Monson hundredevis af breve fra både ældre og yngre meldemmer, som fortalte om den tjeneste, de havde ydet til nogen med behov.

»Mit hjerte er sjældent blevet så rørt og taknemligt som det var, da Søster Monson og jeg bogstavelig talt brugte timer på at læse disse gaver. Mit hjerte er fuldt nu, mens jeg taler om oplevelsen og tænker på de liv, som er blevet velsignet som resultat af det, for både giveren og modtageren,« sagde han i hans konferencetale i oktober 2009.

Præsident Monson har i løbet af sin tjeneste i Kirken vidnet om vigtigheden af missionærarbejde og at dele Kristi budskab.

Sidste oktober lød der tydelige gisp i konferencecentret, da Præsident Monson bekendtgjorde en historisk ændring i alderskravene for missionærer. Unge mænd ville nu kunne tjene som 18-årige og unge kvinder som 19-årige.

Sidste dages helliges respons på bekendtgørelsen var entusiastisk; i dag, næsten et år senere, er antallet af missionærer på verdensplan vokset fra 58.000 til næsten 80.000.

Da han blev spurgt om, hvordan han gerne ville mindes, svarede Præsident Monson med en kort sætning: »Jeg forsøgte mit bedste.«

For mere om Præsident Monsons 50 års tjeneste henvises der til nyhedsdækning på engelsk i Church News og Deseret News:

Church News: President Monson's 50 Year Anniversary as an Apostle

Deseret News: President Monson's 50 Years as an Apostle – Del 1

Deseret News: President Monson's 50 Years as an Apostle – Del 2

Deseret News: President Monson's 50 Years as an Apostle – Del 3

Yderligere hjælpekilder

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.