Emne

Rådgiver

Det er primært præsidentskaber, der leder den kirkelige organisation i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Hvert enkelt præsidentskab består af en præsident og to rådgivere, lige fra det højeste ledelsesorgan i Kirken, Det Første Præsidentskab, til lokale menigheder. Undtagelsen fra denne regel findes i de lokale menigheder, hvor lægmandslederen kaldes en biskop. De to mænd, der støtter ham, omtales dog stadig som rådgivere.

Uanset det administrative niveau, så er formålet med rådgiverne at yde hjælp og støtte til præsidenten eller biskoppen. Rådgiverne udfører diverse åndelige og administrative pligter, som præsidenten eller biskoppen uddelegerer, og vikarierer for præsidenten eller biskoppen, når denne ikke er disponibel. Disse rådgivere kan være mænd eller kvinder i alle aldre, afhængig af organisationen. For eksempel er rådgiverne i et stavspræsidentskab voksne mænd, mens rådgiverne i et kvorum for diakoner er drenge mellem 12 og 13 år. På samme måde er rådgiverne i hjælpeforeningspræsidentskabet voksne kvinder, mens rådgiverne i en klasse for Unge Piger er teenagepiger i alderen 12 til 18 år.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.