Denne uge forsamlede en rækkere forskere fra USA sig på Utah Valley University i Orem, Utah, for at deltage i en konference over to dage med titlen: »Religionsfrihed i en tid med forandringer«. De delte deres meninger og erfaringer i en debat, der var et godt eksempel på seriøs og respektfuld samtale omkring emnet. Selv om, at hver forsker havde sin egen særlige holdninge, gav de alle udtryk for den holdning, at religionsfrihed spiller en vigtig rolle, når det kommer til at fremme et retfærdigt samfund og sikre retten til at følge sin samvittighed.
Åbningstalen om lørdagen blev givet af Utahs tidligere guvernør Michael Leavitt, som gav et ivrigt forsvar for troens rolle i det offentlige rum. »Tro opretholder vores samfund, sætter gang i vores borgerskab, og skaber et mere fredeligt og medfølende land,« sagde han. Den tro kan ikke blomstre uden en grundlovssikret religionsfrihed, der »giver vores samfund mere end blot et intellektuelt grundlag; den giver det moralsk kraft«, sagde Leavitt. Han understregede, at et så mangfoldigt samfund som det amerikanske netop kan trives med dets forskelligheder. »Det er min faste tro, at friheden til at udtrykke sig både religiøst og på andre områder kan – og må faktisk – eksistere side om side.«
Men religionsfrihed er ikke kun et amerikansk problem. Dét anerkendte juraprofessor på Harvard Noah Feldman om onsdagen i sin åbningstale, »Nye udfordringer for religionsfriheden i Mellemøsten«. Han argumenterede for, at religionsfrihed bliver formet (på enten godt eller skidt) af transformative begivenheder i et land eller en region. Han bemærkede, at selv om nogle religiøse grupper oplever øget religiøs frihed efter sådanne begivenheder, risikerer andre at blive lettere ofre for undertrykkelse.
Konferencens tre paneler udforskede en lang række emner, fx historie, politik, filosofi og aktuelle udfordringer. Feldman beskrev »to ledende tankegange« angående forholdet mellem religion og regeringen i USA. Den første gruppe er »legal-sekularister«, som ikke nødvendigvis er anti-religiøse, men har den holdning, at lovene ikke skal tilgodese religion i det offentlige rum. Den anden gruppe er »værdi-evangelisterne«, som deltager i det sekulære samfund, men tror, at regeringens formål er at tilgodese religiøse værdier i det offentlige rum.
Ifølge Feldman er problemet, at begge af siderne forestiller sig, at de hører til mindretallet og bliver angrebet af den anden side. Han sagde, at dette unødvendige dødvande kvæler muligheden for samarbejde på mange områder, og foreslog, at begge sider »ser bort fra vores antagelse om, at folk, som har en anden mening, end vi har, undertrykker os på en eller anden måde.«
Historiker på Darthmouth University Randall Balmer sagde, at selv om han tror på en streng adskillelse mellem kirke og stat, »hører religion dog hjemme i arenaen for den offentlige debat«. Men han tilføjede: »Vi skal også være opmærksomme på reglerne for at engagere sig.« Mark Rienzi, professor i jura på Catholic University of America, hævdede, at »et pluralistisk, liberalt, mangfoldigt samfund skal tillade forskelle« i religiøse overbevisninger og udtryk.
Vincent Phillip Munoz karakteriserede konferencens formål: »Det er vigtigt at have offentlige samtaler om religionsfrihed. De hjælper med at bevare vor nations frihed.« De kan også tilskynde til handling. Med Michael Leavitts afsluttende ord: »Vore religiøse overbevisninger kan hjælpe os med at skabe en sti mod den bedre fremtid, som venter os. [Jeg beder] troende mennesker om at efterleve deres tro, bidrage til nutidens debatter og dele deres perspektiv i det offentlige rum.«