Pressemeddelelse

Placeringen af templet i Birmingham i England bekendtgjort

Herrens hus blev bekendtgjort i 2022 og vil hjælpe de lokale hellige med at øge deres »åndelige momentum«

Det Første Præsidentskab i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har offentliggjort placeringen af templet i Birmingham i England. Templet bliver bygget på en grund på knap 11.000 m2 på adressen 185-187 Penns Lane, Sutton Coldfield, Birmingham, England.

<p>Grunden, hvor templet i Birmingham skal bygges.</p>
Grunden, hvor templet i Birmingham skal bygges.2023 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
Download Photo

Planen er at bygge et tempel i ét plan på omkring 1000 m2 med gæstehjem og ankomstfaciliteter. Præsident Russell M. Nelson bekendtgjorde templet ved Kirkens aprilkonference i 2022. »Positivt åndeligt momentum øges, når vi tilbeder i templet og vokser i vores forståelse af den storslåede bredde og dybde af de velsignelser, vi modtager der,« sagde profeten. »Jeg beder jer indtrængende om at modvirke verdslige veje ved at fokusere på templets evige velsignelser. Jeres tid der bringer velsignelser til evigheden,« sagde han, da han bekendtgjorde 17 nye templer, bl.a. templet i Birmingham i England.

Forkyndelsen af Jesu Kristi gengivne evangelium begyndte i 1837 i Storbritannien, da missionærer, herunder to medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum, begyndte at undervise i Preston. I det 19. Århundrede emigrerede flere end 52.000 nyomvendte fra Storbritannien for at tilslutte sig hovedparten af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i USA. I 1870 bestod næsten halvdelen af Utahs befolkning af britiske immigranter.

De tre templer i Storbritannien omfatter templet i London (indviet i 1958), templet i Preston (indviet i 1998) og templet i Birmingham (bekendtgjort i 2022). Templet i Birmingham bliver det tredje tempel i Storbritannien, som er hjemsted for næsten 187.000 medlemmer i over 315 menigheder.

Detaljerede designplaner for templet er stadig under udarbejdelse. Yderligere oplysninger, herunder en tegning af templets ydre og dato for første spadestik, vil blive offentliggjort senere. Projektledere arbejder fortsat med lokale embedsmænd omkring de foreløbige planer for templet som forberedelse til opførelsen.

Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige betragter templer som værende »Herrens hus« og de mest hellige steder for tilbedelse på jorden. Templer adskiller sig fra Kirkens kirkebygninger. Alle er velkomne til at overvære søndagens gudstjenester og andre aktiviteter på hverdage i de lokale kirker. Det primære formål for templer er dog, at trofaste medlemmer af Kirken kan deltage i helliger ceremonier som vielser, der forener familier for evigt.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.