Pressemeddelelse

Placeringen af templet i Oslo bekendtgjort

Trofaste medlemmer af Jesu Kristi Kirke anser templer som værende Herrens hus og det mest hellige sted for tilbedelse på jorden.

Det Første Præsidentskab i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har offentliggjort placeringen af templet i Oslo, som blev bekendtgjort i april 2021. Templet vil blive bygget på en 3,2 hektar stor grund, der ligger på Smedsvingen og Ravnsborgveien i Hvalstad i Norge. Planen er at bygge et tempel i ét plan på omkring 10.800 m2 inklusive gæstehjem og ankomstfaciliteter.

Templet i Oslo bliver det første i landet og det fjerde i Norden. Sidste dages hellige i Norge skal på nuværende tidspunkt rejse til templer i København eller Stockholm.

De første sidste dages hellige missionærer ankom til Norge i 1850’erne. Tusinder af nordmænd tilsluttede sig Kirken i løbet af de næste par år, hvoraf omkring halvdelen emigrerede til USA. I dag er der omkring 4.500 sidste dages hellige i Norge.

Detaljerede designplaner for templet er stadig under udvikling. Yderligere information, inklusive tegninger af templets ydre, offentliggøres senere. Datoen for det første spadestik vil blive bekendtgjort i fremtiden. Projektledere vil snart begynde at arbejde sammen med de kommunale myndigheder omkring de indledende planer for templet, og de vil begynde at indsende relevante ansøgninger i de kommende måneder.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.