Kirken lancerer juleinitiativet #OplysVerden

Kirken lancerer juleinitiativet #OplysVerden

Global kampagne på internettet fokuserer på kristuslignende tjeneste

Pressemeddelelse

Initiativet fokuserer på at fejre og videregive lyset fra Jesus Kristus, »verdens lys« (Johannes 8:12). »Når vi følger Frelserens eksempel og lever, som han levede, og som han belærte om, vil det lys brænde i os og lyse vejen op for andre,« sagde præsident Thomas S. Monson i en generalkonferencetale i oktober 2015.

                       

Indhold, der kan deles, ligger klar på www.mormon.org fra den 25. november, herunder en video, som inviterer alle til at udføre tjenestegerninger i juletiden, hvor man følger Kristi eksempel. Denne indsats med at tjene lanceres torsdag den 1. december med en verdensomspændende dag med tjeneste.

Hovedvideoen kan også afspilles eller downloades fra Kirkens app Evangelisk bibliotek. Desuden kan 25 korte videoer med daglige forslag til at tjene deles på de sociale medier under initiativet. Disse korte videoer findes på engelsk, fransk, italiensk, portugisisk, spansk og tysk. I andre europæiske lande kommer der jule-memer.

Indholdet, der kan deles, bliver lagt ud på sider på de sociale medier med tilknytning til hjemmesiden mormon.org. Personer på de sociale medier opfordres til at dele deres oplevelser ved at bruge hashtagget #LIGHTtheWORLD eller #OplysVerden.

                                         

Hjemmesiden findes på engelsk, spansk og portugisisk og har en julekalender, som kan downloades: »På 24 måder. på 24 dage.« Der findes destinationssider på 26 andre sprog. Kalenderen kommer dagligt med forslag til at planlægge muligheder for at tjene i december som optakt til juleaften.

Desuden omtales initiativet på hjemmesider på internettet, udstillinger på Kirkens engelsk- og spansktalende besøgscentre verden over, redskaber for medlemmer og missionærer samt udendørs reklamer, herunder plakater på Times Square i New York City, Salt Lake City, Los Angeles, Johannesburg i Sydafrika samt i Filippinerne og Mexico.

Hovedvideoen blev produceret på 33 sprog – Albansk, armensk, cebuano, dansk, engelsk, fiji, finsk, fransk, græsk, hollandsk, indonesisk, italiensk, japansk, kinesisk, koreansk, kroatisk, lettisk, mongolsk, norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk, spansk, svensk, tagalog, thai, tjekkisk, tonga, tysk, ukrainsk og ungarsk.

Kirkens Missionsafdeling har sponsoreret initiativer til jul og påske de sidste par år for at nå ud til et bredere publikum med Kirkens budskab om, at Jesus Kristus blev født, levede, døde og opstod for at frelse hele menneskeheden.

I december sidste år blev juleinitiativet »En frelser er født« set af millioner af mennesker på verdensplan. Videoen blev set mere end 50 millioner gange. Millioner så også sidste forår påskebudskabet »Følg ham«.

Yderligere hjælpekilder

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.