Nyhed

Mormonledere opfordrer til en Kristus-centreret jul

»At give, ikke at modtage, får julens ånd til at blomstre helt,« sagde Thomas S. Monson, præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, under Kirkens årlige julemøde i konferencecentret i Salt Lake City den 8. december 2013.

Præsident Monson sagde, at fejringen af julen bør reflektere den kærlighed og uselviskhed, som Frelseren underviste. »Vi føler os mere venlige over for hinanden. Vi rækker ud i kærlighed for at hjælpe dem, som er mindre heldige. Vore hjerter blødgøres. Fjender bliver tilgivet, venner husket på og Gud adlydt. Julens ånd oplyser vor sjæls billedramme, og vi ser ud på verdens travle liv og bliver mere interesserede i mennesker, end i ting.«

Tre andre kirkeledere var på programmet sammen med præsident Monson, og musikken blev opført af Mormonernes Tabernakelkor og Tempelpladsens Orkester.

Rosemay M. Wixom, præsident i Primarys hovedpræsidentskab, fortalte historien om en otte-årig spejder i Gilbert, Arizona, som havde udvist stor interesse i historien om Jesu fødsel. Mens hans gruppeleder var i gang med at fortælle historien, »ventede John på hvert et ord,« sagde søster Wixom, og han ville gerne vide: »Hvad skete der så?« Gruppelederen fortalte hvordan Jesus voksede op fra at være barn til at blive en dreng og så en mand, og derefter hvordan hans liv på jorden sluttede. »Han døde for dig,« sagde lederen. »John, Jesus Kristus døde for dig.« Med undren spurgte han: »Gjorde han det for mig?«

»Julens forundring og ærefrygt er kun en begyndelse,« sagde søster Wixom. »Julen minder os om, at barnet, der blev født i Betlehem, har givet os et formål bag at leve, og hvad det næste er, der skal ske for os, afhænger i store træk af, hvordan vi tager imod vor Frelser, Jesus Kristus, og følger ham.«

Forestil dig scenen i Judæa under Jesu fødsel, foreslog ældste Ronald A. Raband fra De Halvfjerds' Præsidium – »skyen fuld af glansen fra en storslået stjerne og himmelens kor, som understreger denne enestående begivenhed.« Han sagde, at hver jul er et vidne om, at »den levende Guds bogstavelige Søn kom til det hjørne på jorden, vi kalder det Hellige Land.«

Jesus lærte sine efterfølgere hvordan man skal leve, elske og lære, sagde ældste Russell M. Nelson fra Kirkens Tolv Apostles Kvorum. »Han lærte os, hvordan man skal bede, at tilgive, … hvordan vi kan bekymre os mere for andre end for os selv. Han lærte os om barmhjertighed og venlighed – at skabe virkelige ændringer i vore liv igennem Hans kraft.«

Ældste Nelson sagde: »At fokusere på Herren og evigt liv kan ikke blot hjælpe os under juletiden, men igennem alle jordelivets udfordringer.«

Se hele julemødet på engelsk på Kirkens internationale website: https://www.lds.org/broadcasts/watch/christmas-devotional/2013/12?lang=eng&vid=2912344387001

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.